Coq au riesling i henkogningsglas
Har du tid og mod på at kaste dig ud i selv at stå i køkkenet, får du her opskriften på Coq au Riesling, som er udviklet af kokkene hos Løgismose.
Ingredienser
- 1 stk Løgismose kylling
- 1 flaske Riesling
- 4 kviste rosmarin
- 4 kviste timian
- 1 tsk enebær
- 1 tsk sennepskorn
- 1 tsk sorte peberkorn
- 1 tsk korianderfrø
- 100 g tørsaltet bacon
- 1 tsk olie til at stege bacon i
- 200 g champignon
- 200 g perleløg
- 5 dl hønsefond
- 5 dl Løgismose piskefløde
- 1 spsk maizena
- 1 stk citron saft herfra
- 1 dl æblemost
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Step 1.
Del kyllingen i bryst og lår og del både bryst og lår i to stykker. Mariner kyllingestykkerne i 1 døgn med riesling, rosmarin, timian, enebær, sennepskorn, peberkorn og korianderfrø. Tag kyllingestykkerne op af marinaden, dup dem tørre med køkkenrulle og brun dem i ovnen ved 190 grader i ca. 25 minutter. Gem marinaden.
Step 2.
Skær skindet af baconstykket og skær det derefter i tern på 2 x 2 cm. Steg baconternene sprøde på en pande i lidt olie, lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og gem fedtstoffet. Skyl og rens champignonerne, skær dem i kvarter og steg dem gyldne i fedtet fra baconen. Kog perleløgene møre i 5-7 minutter og pil dem.
Step 3.
Si marinaden over i en gryde og lad den koge ind til ca. 1⁄3. Tilsæt derefter hønsefond og øde og jævn saucen med Maizena. Smag til med citron, æblemost, salt og peber.
Step 4.
Kom nu kyllingestykkerne, champignon, perleløg og bacon i glassene og dæk med saucen. Lad være med at overfylde glassene, da der skal være plads til, at indholdet bobler under henkogningen. Tør glassets kant af med et rent viskestykke og klips låget på. bages ved varmluft 130 grader i ca. 30 minutter, eller til indholdet koger i alle glassene. Afkøl glassene med lukket låg.
Step 5.
Ved servering varmes retten i en tykbundet gryde. Server gerne med späzle, ris, eller igen et stykke godt brød.
Andre forslag
Thailandsk kokossuppe – Tom Kha Gai
Med klassiske asiatiske ingredienser som limeblade...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Ossobuco med mos og gremolata
Ossobuco er en gammel egnsret fra Lombardiet, som dog ikke er gået af mode, nå...
Andebiksemad
I denne opskrift på biksemad med and forvandles resterne fra juleaften til glæde for både s...
Mulle med ratatouille og basilikum
Rødmullen hører normalt til omkring Middelhavet, m...
Confiteret kyllingelår med romesco sauce og grillet porre
Bagte peberfrugter, mandler, hvidløg og olivenolie, nem at tilberede og rig på anvendelsesm...