24/10/2022 | Løgismose i Netto
Julekylling
Løgismose Kyllingens mørkere og smagfulde kød spiller godt sammen med julens varme krydderier, der drysses på skindet, som også får en tur med andefedt – kyllingen fyldes med en klassisk blanding af svesker, æbler og abrikoser. Skyen i bunden af fadet gemmes til den gode sauce.
Ingredienser
- Kylling
- 1 Løgismose kylling
- 5 stk hele nelliker
- 1 tsk stødt allehånde
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 korianderfrø
- ½ muskatnød
- 10 peberkorn
- 5 Løgismose svesker
- 5 tørrede abrikoser
- 1 æbler
- 3 kviste timian
- Lidt andefedt
- Sauce
- 3 dl hønsefond gerne kogt på skrog og vinger af Løgismose Kylling
- 1 appelsin saft og skal herfra
- 2 dl Løgismose piskefløde
- Løgismose ribsgelé
- Salt og peber
- Brunede kartofler
- 600 g kogte og pillede aspargeskartofler
- 100 g sukker
- 25 g Løgismose smør
Sådan gør du
Kylling
Step 1. Skær æbler og løg i mindre stykker og bland dem med abrikoser, svesker og timian. Fyld kyllingen med blandingen.
Step 2. Smør lidt ande- eller kyllingefedt på kyllingeskindet. Bland de tørre krydderierne i en morter, og mort dem. Fordel dem overalt på kyllingen. Krydr til sidst med salt.
Step 3. Steg kyllingen i en bradepande i ovnen ved 210 °C i ca. 1 time. Lad kyllingestegen trække ½ time før den parteres.
Sauce
Step 1. Tag kyllingen op af bradepanden, når den færdigstegt og lad den hvile inden udskæring.
Step 2. Tilsæt appelsinsaft og -skal til bradepanden og lad det koge ind.
Step 3. Tilsæt herefter hønsefond og piskefløde og lad væsken koge yderligere ind til passende smag og konsistens.
Step 4. Smag til med ribsgele, salt og peber og jævn evt. saucen med maizena til sidst.
Brunede kartofler
Step 1. Karamellisér sukker på en pande. Tilsæt smør, når alt sukkeret er blevet til karamel og smelt al smøren.
Step 2. Tilsæt kartoflerne og ½ dl vand til panden og lad de brunede kartofler simre i karamellagen i 15-20 min. ved svag varme.