1/4/2025
|
Magasin 1 2025
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose kyllingeskrog. For der skal ikke meget til for at lave en fond, der sparker selv supermarkedets dyreste fond af banen – og som ekstra bonus er du med til at begrænse madspild.
Frys fonden ned i forskellige størrelser, og glæd dig til at opleve, hvad en god fond gør ved en hjemmelavet ramen, minestronesuppe, saucen til bollerne i karry og aspargesrisotto. Ja, der skal ofte kyllingefond i en ret, og tænk, hvis du selv stod bag den!
Ingredienser
- 1 skrog fra Løgismose kylling
- 2 gulerødder
- 2 stænger bladselleri
- 2 løg
- 4 laurbærblade
- 5 stk enebær
- 10 stk peberkorn
- 1 spsk salt
- Krydderurter som timian, rosmarin og persille
Sådan gør du
Step 1
Kom skroget i en stor gryde, og dæk det med vand.
Step 2
Kog vandet op ved middelhøj varme og fjern løbende skummet fra overfladen – det giver en mere klar fond.
Step 3
Tilsæt de resterende ingredienser. Kog i 1-2 timer og sigt derefter fonden. Reducér fonden, til den smager skønt.
En del af madspilsklubben
Fødevareministeriet har oprettet en ny klub – Klub 12-3. En madspildsklub, hvis formål er at samle ledende virksomheder i et fælles arbejde for at mindske madspil i Danmark.
Hos Løgismose er arbejdet for at mindske madspil – også i leverandørkæden – en del af vores ambitiøse bæredygtighedsstrategi. Derfor er vi naturligvis om bord for derigennem at være med til at sætte dagsorden for at mindske madspild i fremtiden.
Læs mere hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tip
Orker du ikke at sætte en fond over, hver gang du har et nyt skrog fra en helstegt kylling, så frys skroget ned og lav først en stor portion kyllingefond, når du har samlet 3-4 skrog.
Tip
Princippet er det samme, hvis du f.eks. har marvben eller okse- eller kalveskank tilovers fra en portion Ossobuco. Du får den skønneste fond, som du f.eks. kan bruge til oksekødssuppe eller svampesauce.
Andre forslag
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...