1/11/2024
|
Bocuse d'Or Team Danmark
Mulle med ratatouille og basilikum
Rødmullen hører normalt til omkring Middelhavet, men træffes oftere og oftere i de danske farvande.
Er du en heldig fisk at kunne få rødmulle hos din lokale fiskehandler, anbefaler vi, at du giver dig i kast med Bocuse-kokkenes sydfranske opskrift, hvor fisken får fornemt selskab af en nem klassisk, ratatouille.
En ret, der med god vin i glasset, leder tankerne hen på den franske riviera i de kolde og mørke vintermåneder.
Ingredienser
- Friteret rødmulle
- 4 flotte rødmullefileter med skæl på
- 8 dl smagsneutral olie
- Salt
- Ratatouille
- 1 rød peberfrugt
- ½ squash
- ½ aubergine
- 2 dl kraftig tomatsauce
- ½ fed hvidløg
- 3 spsk Løgismose olivenolie
- Salt og peber
- Basilikum til pynt
Sådan gør du
Friteret rødmulle
Step 1. Fjern den lille række ben midt i rødmullefileterne med en laksetang eller få fiskehandleren til at gøre det for dig.
Step 2. Læg fileterne på en rist over en gryde med skælsiden opad. Varm olien op til 200 °C og hæld den forsigtigt og i en tynd stråle over fiskeskællet. Varmen fra olien friterer skællet, så det bliver sprødt og tilbereder fisken perfekt. Krydre med salt.
Ratatouille
Step 1. Hak hvidløg fint. Skær peberfrugt, squash og aubergine i små tern. Sautér dem kort i olivenolie med hvidløget.
Step 2. Tilsæt tomatsauce og kog sammen med grøntsagerne i 2 min. Smag derefter ratatouillen til med salt og peber.
Servering
Step 1. Anret ratatouille smukt på en tallerken, placér de friterede rødmullefileter ovenpå og pynt med basilikum.
Andre forslag
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...