1/4/2025
|
Magasin 1 2025
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritter på siden. I dag serverer vi bistrodarlingen Steak au Poivre med kylling – poulet – fremfor steak.
Brug grøn Madagascarpeber til saucen, der bringer både noter af citrus og skovbund, som komplementerer den markante sauce og det saftige kød.
I glasset insisterer sommelieren på den rødfrugtede Syrah fra det nordlige Rhône, som også byder sig til med noter af forskellige aromatiske pebre.
Ingredienser
- 2 stk Løgismose kyllingebryster
- 1 spsk Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- 25 g Løgismose smør
- ½ dl Cognac
- 1 løg
- 1 spsk Madagaskar peperkorn (forhandles i vores butik på Nordre Toldbod)
- 2 dl Løgismose piskefløde 38%
- 2 dl bouillon kalvefond (hønse- eller oksefond)
- Sennep
- 2 spsk Løgismose creme fraiche 18%
- Pommes frittes af god kvalitet
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Tænd ovnen på 200 °C.
Step 2
Varm en pande op med olivenolie og smør ved forholdsvis høj varme. Steg kyllingebrysterne, indtil de har en lysebrun stegeflade. Tilsæt Cognac, og sæt en lighter til umiddelbart efter og flambér kyllingebrysterne (hold hovedet væk).
Step 3
Placér kyllingebrysterne i et ildfast fad. Smør undersiden med sennep, og krydr med salt og peber. Steg kyllingebrysterne færdigt i ovnen i ca. 12 min.
Step 4
Hak løg fint, og tilsæt til panden, hvor kyllingerne blev stegt, sammen med knust Madagascarpeber, og lad simre i et par minutter. Hæld derefter fløde og bouillon ved, og kog sammen. Smag til med sennep, creme fraiche og salt og peber. Tilsæt evt. lidt majsstivelse, hvis saucen er for tynd.
Step 5
Tag kyllingen ud af ovnen, og lad den trække 10 min. Tilbered imens pomfritterne som anvist på pakken.
Step 6
Servér kyllingebrysterne med sprøde pomfritter, sauce og evt. en grøn salat.
Andre forslag
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...