1/4/2025
|
Magasin 1 2025
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaigrette. En fransk bistroklassiker yndet til både frokost og aften.
Servér med Sauvignon Blanc i glasset, og oplev hvor glimrende gedeost matcher den aromatiske hvidvinsdrue.
Ingredienser
- 2 små gederuller
- 8 skiver flute eller surdejsbrød
- 25 valnøddekerner
- 2 små romainesalat
- 1 bakke feldsalat
- 1 lille rødløg , pillet og finthakket
- Valnøddeolie
- Citronsaft
- Balsamico
- Honning
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Tænd ovnen på 180 °C, og rist valnødderne 4-6 min., til de kun lige tager mild farve.
Step 2
Steg brødskiverne gyldne i ekstra jomfruolivenolie, eventuelt med en kvist rosmarin. Lad dem køle let af, og belæg hver skive med 3 skiver gedeost, taglagt. Drys finthakket rødløg på, og dryp med god honning.
Step 3
Skru ovnen op til 200 °C og på grillfunktion, og gratinér brødet med gedeost til osten er gylden.
Step 4
Skyl, slyng og marinér salaten med ekstra jomfruolivenolie, balsamico, citronsaft samt salt og friskkværnet peber. Anret salaten på fire tallerkener, herpå brød med gedeost og ristede valnødder.
Tip
Den klassiske gedeosterulle er det sikre valg, men gør dig selv den tjeneste at få fat i en Crottin de Chavignol, det hæver barren på denne lune salat.
Tip
Har du ikke tid til at hoppe i forklædet? Køb kokkens Salade Chèvre Chaud med hjem fra butikken på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...
Tomatsalat med grillede nektariner og sardiner
En smuk sommersalat, der altid hitter – til både aperitiffen og grillmaden.
Umuts saftige kyllingespyd med Løgismose kylling
Kom med Umut til grillaften, og få hans opskrift på saftige kyllingepryd af Løgismose kylli...
Sommerens grillmarinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...