31/1/2022 | Magasin 1 2022
Nakkekoteletter med trøffelstuvede skorzonerrødder og grønkål
Nakkekoteletten er en traditionel dansk spise og det samme er tilberedningsformen stuvning, hvor råvarer tilberedes langsomt i væske, i dette tilfælde hønsebouillon og fløde. Her får husmandskosten nye, luksuriøse klæder, når vinterens asparges, skorzonerrødder, får selskab af aromatiske vintertrøfler, mens der i glasset serveres karakterfuld Rioja med bløde tanniner og fadpræg.
Ingredienser
- Grønt
- 1 kg skorzonerrødder
- 1 stok grønkål , vasket og ribbet
- Nakkekorteletter
- 4 stk nakkekoteletter à 250 g
- 150 g røget spæk
- 16 fed hvidløg , pillede
- 2 stilke rosmarin
- Olie og smør til stegning
- 2 spsk persille
- Stuvning
- 2 dl reduceret, god hønsefond
- 2 dl piskefløde
- 1 stk vintertrøffel , kan købes hos Løgismose, Nordre Toldbod i sæson
- 2 spsk æbleeddike
- Salt og peber
Sådan gør du
Grønt
Step 1. Skræl skorzonerrødderne grundigt, gerne over flere gange, og opbevar dem i koldt vand tilsat lidt eddike for at undgå misfarvning.
Step 2. Blanchér skorzonerrødderne og grønkålen i saltet, kogende vand i 1-2 minutter, og dub dem herefter tørre for vand.
Step 3. Skær skorzonerrødderne i 2 cm tykke skiver. Sæt til side sammen med blancheret grønkål.
Nakkekoteletter
Step 1. Krydr nakkekoteletterne med salt og peber.
Step 2. Skær spæk i små tern, og smelt på en varm pande, til fedtet er smeltet og en lille, sprød rest er tilbage, såkaldte fedtegrever. Sæt fedtegreverne til side indtil servering.
Step 3. Steg koteletterne i det resterende fedt på panden, ca. 5-6 minutter på den ene side, til de har stegeskorpe. Vend koteletterne og tilsæt smør, hvidløg og rosmarin. Skru ned for varmen, og steg koteletterne i yderligere 5-6 min. Hvidløgsfeddene skal være møre og karamelliserede.
Stuvning
Step 1. Steg de blancherede skorzonerrødder i lidt smør, til de er gyldne, ikke mørke.
Step 2. Tilsæt fond og fløde til panden, og lad det reducere til en cremet konsistens. Tilsæt masser af hakket eller revet trøffel (husk dog at gemme lidt til pynt!) og smag til med eddike, salt og peber.
Step 3. Vend den blancherede grønkål i stuvningen.
Step 4. Placér koteletterne på en tallerken og fordel hakket persille, fedtegrever og stegt hvidløg ovenpå. Anret stuvning og trøfler nydeligt ved siden af dem.
Tip
Vintertrøffel kan købes hos Løgismose, Nordre Toldbod i sæson
Andre forslag
BBQ-marineret andebryst med løgtærte og råstegte jordskokker
Selvom der er fisk på paletten i Bocuse-køkkenet, foreskriver sæsonen, at tiden er inde til at ny...
Vinterservering – buk med variation af selleri, bagte blommer og trøffelsauce
En smuk symbiose af mørke farver – buk, trøffel, bl...
Oksemørbrad med luksuskartoffel, kantareller, sortkål og glace
På årets sidste aften må det gerne være klassisk men naturligvis drysset med lidt Løgismosemagi. ...
Spaghetti alla chitarra con crema di zucca
Spaghetti alla chitarra oprinder fra den bjergrige region Abruzzo i Italien. Den kvadratisk...
Perlebygsalat med æbler, jordskokker, grønkål og hasselnødder
Med de rette komponenter kan en salat sagtens være både velsmagende og mættende. En god bas...
Confit de canard med rosenkål og pastinakker
Et julet måltid med smag, saft, kraft og mørh...
Bagt pighvar med muslingsauce blanquette og purløgsolie
I Bocuse-køkkenet nærmest danser Sebastian rundt om ...
Løgismose kylling med kastanjer, jordskokker og rosmarin
En hyggelig efterårsret med franske aner – Løgismose kyllingen tilberedes med masser af rosmarin,...