20/11/2023
|
Magasin 6 2023
Confit de canard med rosenkål og pastinakker
Et julet måltid med smag, saft, kraft og mørhed – naturligvis.
Confit de canard er det oprindelige franske navn for, hvad måske bedre kendes som confiterede andelår – en specialitet i Sydvestfrankrig. Andelårene får her vinterligt selskab af rosenkål og pastinakker.
Pastinakken bidrager med en diskret nøddesmag, imens de små rosenkål, tilfører bitterhed til de fede andelår. Rosenkål smager nemlig ganske godt, når de er tilberedt korrekt, og særligt i selskab af bacon og løg.
Indbegrebet af et hyggeligt, landligt måltid, der varmer i vinterkulden.
Ingredienser
- 4 Løgismose confiterede andelår
- Andefedt fra indpakningen
- 800 g rosenkål
- 65 g skalotteløg
- ½ bundt timian
- 150 g bacon
- 400 g pastinakker
- 40 g solsikkekerner
- 4 spsk Eddike med æble og timian
- 1 bøtte Løgismose pesto verde
- Eventuelt Løgismose smør
Sådan gør du
Step 1
Ord og halvér rosenkål, hak skalotteløg fint, skræl og skær pastinakker i lange stave og skær bacon i fine tern.
Step 2
Forvarm ovnen på 220 °C varmluft.
Step 3
Vend pastinakker med andefedtet fra indpakningen og tilsæt solsikkekerner og æble-timianeddike. Overfør til en bageplade sammen med andelår og bag i ovnen ca. 15 minutter.
Step 4
Steg bacon på tør pande. Tilsæt rosenkål, skalotteløg og timian til panden. Hvis den virker tør, kan der her tilsættes lidt smør.
Step 5
Servér med Løgismose pesto verde.
Andre forslag
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...