1/9/2022
|
Magasin 5 2022
Karamelliseret løgtærte med munster
Den klassiske Tarte Tatin er muligvis en af vores favoritdesserter, fordi den karamelliserer så frydefuldt. Hvorfor ikke lave den i en salt version med løg fremfor æbler? Da vi befinder os i Alsace, topper vi løgtærten med den karakteristiske Munster, så snart den er ude af ovnen.
Ingredienser
- 4 stk løg skrællet og halveret på tværs
- 6 fed hvidløg pillede og halverede på langs
- 2 stilke rosmarin bladene
- 2 stilke timian
- 2 spsk Løgismose smør
- 1 spsk olie
- 1 spsk sukker
- 1 stk butterdej af god kvalitet
- 100 g Munster ost
- 4 spsk balsamicoeddike
- Lidt blød timian og frisésalat
Sådan gør du
Step 1
Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
Step 2
Varm smør og olie i en teflonpande, der kan tåle at komme i ovnen.
Step 3
Drys rosmarin, timian og sukker i panden, når smørret bruser og placér løg og hvidløg med skærefladen nedad, så de dækker hele panden. Steg løgene ved medium varme i 10-15 min., til de har en fin gylden stegeskorpe og begynder at blive møre.
Step 4
Placér butterdejen rundt om løgene, pres den ned langs kanten af panden, så løgene pakkes ind. Sæt panden i ovnen i ca. 30-35 min. til dejen er bagt færdig og er mørkebrun.
Step 5
Vend forsigtigt tærten ud på et fad (husk at panden er meget varm!)
Step 6
Anret små stykker Munster, salater og urter og dryp til sidst med balsamico.
Tip
Find Munster i butikken på Nordre Toldbod i udvalgte perioder – du kan altid kontakte os for bestilling.
Andre forslag
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Umuts TSO-chicken
Prøv Umut Sakaryas opskrift på General TSO-chicken med Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...Salade chèvre chaud
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Kryddersild med rygeost
Løgismose kryddersild har noter af allehånde, kanel, appelsin og peber. Giv de krydrerede smage m...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...