17/10/2024
|
Magasin 6 2024
Løgismose kokkens opskrift på berberiand
Her får du Løgismose kokkens opskrift på den perfekte andesteg af frilandsberberiand. En opskrift der giver mørt, saftigt kød og sprødt skind.
Opskriften du gerne vil gentage år efter år!
Ingredienser
- 1 Løgismose Frilandsberberiand
- 3 æbler
- 6 kviste timian
- 4 skalotteløg
- 1 pose Økologiske Agen svesker fra Agen
- 1½ liter vand
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Tjek anden for fjer udvendigt, og tag indmaden ud. Skær gump og vingespidser af, og læg dem i bunden af en let smurt bradepande med en rist ovenpå.
Step 2
Skær æbler og løg i grove tern, og vend dem sammen med svesker, timian, salt og peber. Kom fyldet i anden, og luk med kødnåle.
Step 3
Tør anden af med køkkenrulle, og gnub skindet med generøse mængder havsalt. Læg anden på risten med brystet opad, og stil den i en forvarmet ovn ved 230 °C varmluft i 30 min., til skindet er gyldenbrunt. Hold øje, og vend eventuelt anden undervejs.
Step 4
Skru ned til 160 °C, og hæld 1,5 l vand i bradepanden. Lad anden stege videre i ca. 1 time og 15 min. Skru derefter ned til 130 °C, og steg i yderligere 30 min.
Step 5
Tag anden ud, og lad den trække 20-30 min., før den skæres ud. Giv eventuelt anden, med brystsiden opad, 4-5 min. ved ovnens grillfunktion lige inden udskæring for at gøre skindet sprødt igen.
Andre forslag
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...