29/2/2020 | Magasin 1 2020
Othellolagkage
Luftige lagkagebunde, hjemmelavede makroner og vaniljeprikket creme er hemmeligheden bag den klassiske lagkage - othellolagkagen. En dansk opfindelse, som daterer tilbage til år 1900 og som fortsat smager himmelsk.
Ingredienser
- Makroner
- 200 g sukker
- 100 g Summerbird marcipan
- 10 rismel
- 60 g æggehvider
- Vaniljecreme
- 250 g Løgismose sødmælk
- 20 g maizena
- 45 g sukker
- 5 vaniljestang
- Bunde
- 60 g maizena
- 60 g Løgismose hvedemel
- 60 g æggeblommer
- 60 g sukker (1)
- 170 g æggehvider
- 60 g sukker (2)
- Glasur
- 80 g flormelis
- 20 g kakao
- 25 g vand cirka
- Marcipanbånd
- 150 g marcipan
- 150 g flormelis
- 45 g glukosesirup
Sådan gør du
Makroner
Step 1. Blend sukker, marcipan og rismel, og tilsæt hviderne langsomt - blend til en jævn masse.
Step 2. Sprøjt massen ud til runde makroner på ca. 4-5 cm i diameter på en bageplade beklædt med bagepapir.
Step 3. Bag ved ca. 170 °C i 15 min. Makronerne skal være brune over det hele.
Step 4. Køl af og gem i en lufttæt beholder.
Vaniljecreme
Step 1. Kog mælk med vaniljekorn og stang op i en gryde.
Step 2. Bland imens æggeblommer, maizena og sukker godt i en skål. Hæld mælken over æggeblandingen når mælken koger og hæld det hele tilbage i gryden.
Step 3. Bring cremen til kogepunktet over svag varm. Tag cremen af varmen og si den med det samme.
Step 4. Dæk cremen af plastikfilm; filmen skal gerne røre cremen, så der ikke dannes skind. Afkøl.
Bunde
Step 1. Tænd ovnen på 175 °C.
Step 2. Bland maizena og hvedemel. Pisk æggeblomme og sukker (1) indtil det er hvidt og tykt.
Step 3. Pisk æggehvide og sukker (2) til en marengs.
Step 4. Bland melblandingen og de piskede æggeblommer; hvis det føles lidt tørt, tilsæt lidt af de piskede æggehvider. Bland til det er en ensartet masse uden klumper. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i.
Step 5. Spred kageblandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag ved 175 °C i cirka 7 minutter til bunden er gyldenbrun.
Step 6. Lad den køle af. Fjern bagepapiret og udstik 3 runde bunde på 16 cm i diameter.
Samling af Othellolagkage
Den nemmeste måde at samle Othellolagkagen er at bygge den op i en kagering. I konditoriet bruger vi en kagering med 16 cm i diameter, som er 5 cm høj.
Step 1. Placér kageringen på et stykke bagepapir eller på den tallerken, du gerne vil servere Othellolagkagen og læg den første bund i.
Step 2. Blødgør vaniljecremen med et piskeris. Pisk fløden til flødeskum og vend den i vaniljecremen. Spred ca. 1/3 af flødecremen ud på bunden.
Step 3. Knus ca. 8 makroner og fordel dem jævnt på flødecremen. Fordel yderligere 3 spiseskefulde af flødecremen ovenpå de knuste makroner.
Step 4. Placér næste bund ovenpå og tryk let ned, så den er i kontakt med flødecremen. Fordel resten af flødecremen på anden bund og afslut med sidste bund, som også trykkes let ned.
Step 5. Sæt kagen på køl i ca. en time, så den har mulighed for at sætte sig. Afmontér forsigtigt ringen.
Glasur
Step 1. Bland ingredienserne i en lille kasserolle - massen skal virke tyk. Opvarm glasuren ved lav varme under omrøringen. Glasuren skal varmes til den kan spredes med en palet.
Step 2. Spred glasuren på toppen af kagen, og prøv at holde den et par mm fra kanten.
Marcipanbånd
Step 1. Ælt ingredienserne sammen til en ensartet masse.
Step 2. Rul marcipanen ud til en tykkelse på ca. 3-4 mm. Det færdige marcipanbånd skal måle 8 cm i højden og 50 cm i længden
Step 3. Rul marcipanbåndet løst sammen som en roulade og vikl det ud rundt om kagen. Tryk det forsigtigt fast hele vejen rundt om kagen.
Bølge på marcipanbånd
Step 1. Hold på ydersiden af kagen med pegefinger og tommelfinger med omkring 2-3 cm mellemrum og lad pegefingeren på den anden hånd peger ned mod kagen på indersiden af marcipanen. Før forsigtigt pegefingeren ind mellem de to fingre, så du presser marcipanen ind i mellemrummet mellem de to fingre. Gentag hele vejen rundt.
Tip
Er vanilje den bærende smag i din dessert, skal du unde dig selv at bruge den polynesiske vanilje
Tip
Overskydende makroner kan eksempelvis bruges til trifli eller gammeldags æblekage.
Andre forslag
Klassisk cheesecake på bund af nødder og nougat med friske bær
Enkel og klassisk men ikke desto mindre en lille bid af lykke på årets sidste aften – for i denne...
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Forårsbombe af vaniljeparfait, rabarber og pistacienødder
Med foråret og sommerens lunere temperaturer kommer lysten til is og selvom Hjem-Is-bilens klokke...
Jordbærtrifli med hvid chokoladecreme, basilikum og knas
Sødmefyldte jordbær, cremet fløde og kammerjunkere...