16/2/2024
|
Magasin 1 2024
Pappardelle med lammeragout
Påsken er i vente og foruden påskekyllinger og æg, skal lam naturligvis på bordet – og hvad bedre end at kombinere det med lysten til retter fulde af varme, smag og umami og servere en lammeragout med parpadelle. En ret, der emmer af det autentiske, italienske landkøkken, hvor smagen og de gode råvarer aldrig kompromitteres. Heller ikke her!
Ingredienser
- 250 g hakket lammekød
- 3 fed hvidløg
- 50 g olie (6 spsk)
- 150 g gulerod (1 stor)
- 85 g bladselleri (2 stængler)
- 115 g løg (1 stk)
- 1 håndfuld friske krydderurter
- 2 dl hvidvin
- 3 dl vand
- 5 stk enebær
- 4 stk laurbærblade
- Salt og peber
- parmigiano reggiano eller Pecorino
- Parpadelle
- 175 g Løgismose Tipo 00
- 75 g semola di grano duro rimacinata (durumhvede)
- 3 stk æg
Sådan gør du
Lammeragout
Step 1. Rens hvidløg og knus med bredsiden af en kniv. Put i en gryde med olivenolie og tænd på middelhøj varme. Steg til hvidløget bliver lysebrunt.
Step 2. Tilsæt lam og tilbered til kødvæsken er kogt væk og kødet begynder at stege.
Step 3. Hak imens gulerod, bladselleri, løg, krydderurter og tilsæt til gryden sammen med enebær og laurbærblade. Tilbered til væsken fra grøntsagerne er kogt væk, og det begynder at stege.
Step 4. Tilsæt hvidvin og kog i 3-4 minutter.
Step 5. Dæk til med vand og lad det koge væk. Smag til med salt og peber.
Pasta
Step 1. Hæld mel og æg i en skål og rør til dejen er samlet. Ælt til sidst med hænderne, til dejen er glat og smidig. Lad dejen hvile i mindst 1 time, men gerne 1 døgn.
Step 2. Del pastaen i fire dele og rul ud til lange pastaplader på en pastamaskine til ønsket tykkelse. Start fra tykkeste niveau.
Step 3. Fordel pladerne i længder af 20-30 cm, vend i rigeligt med mel, fold sammen og skær i langestrimler af 2 cm tykkelse.
Step 4. Fordel i mindre bunker og stil pastaen et tørt og gerne køligt sted indtil brug.
Servering
Step 1. Kog let saltet vand op i en stor gryde.
Step 2. Hæld saucen på en stor sautérpande og varm op.
Step 3. Kog pastaen i 2-3 minutter og overfør til panden sammen med ca. 2 dl af pastavandet.
Step 4. Tilsæt en masse parmesan og slyng panden rundt, mens pastaen koger færdig. Er saucen for tynd, kan du drysse lidt hvedemel i til ønsket konsistens.
Step 5. Servér straks med parmesan på toppen.
Andre forslag
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...
Tomatsalat med grillede nektariner og sardiner
En smuk sommersalat, der altid hitter – til både aperitiffen og grillmaden.
Umuts saftige kyllingespyd med Løgismose kylling
Kom med Umut til grillaften, og få hans opskrift på saftige kyllingepryd af Løgismose kylli...
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Sommerens grillmarinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...