1/6/2023
|
Løgismose i Netto
Sommerlig simreret – grydestegt Løgismose kylling i rosé
Flest af os kender til kylling tilberedt i hvidvin. I denne opskrift udskifter vi de hvide dråber med noget så sommerligt som rosé. Modsat hvidvin bidrager rosé med en anelse mere fylde og dybde, men giver samtidig en let og syrlig sauce.
Dæk bordet med stak tallerkener, skænk Løgismose rosé i glassene og lad sommeren sænke ind – et uhøjtideligt, hyggeligt og ej at forglemme velsmagende øjeblik.
Ingredienser
- 1 Løgismose kylling
- 3 glas Løgismose rosé no 01
- 125 g pancetta skåret i tern
- 4 skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 150 g Løgismose creme fraiche 18%
- 2 spsk dijonsennep
- 2 store pak choi
- ½ bundt kørvel groft plukket
- 5 stilke timian
- 3 spsk maizena
- Salt og peber
- smagsneutral olie
- Lidt Løgismose smør til stegning
Sådan gør du
Step 1
Krydr kyllingen grundigt med salt og peber – også gerne inden i skroget.
Step 2
Pil og halvér skalotteløgene. Pluk kørvel og hak hvidløg.
Step 3
Varm en tykbundet stegegryde godt op med lidt neutral olie og smør. Steg kyllingen med brystet nedad i cirka 3-5 minutter, indtil skindet er let gyldent. Vend kyllingen og steg nu på rygsiden i cirka 5 minutter.
Step 4
Tag kyllingen op af gryden, og steg pancetta i 2-3 minutter i samme gryde. Tilføj skalotteløg og steg videre i 2-3 minutter. Tilsæt til sidst hvidløg, og steg det hele sammen i 2 minutter, til det dufter dejlig aromatisk. Krydr med salt og peber.
Step 5
Læg kyllingen tilbage i gryden med brystet opad, og steg det hele lidt sammen. Hæld rosé i gryden og damp alkoholen af i cirka 1 minut. Sæt låg på gryden og lad retten simre i 35 minutter. Tilsæt derefter creme fraiche og tilbered retten i yderligere 5 minutter.
Step 6
Tag igen kyllingen op af gryden og lad den hvile i 15 minutter. Tilbered imens saucen og pak choi.
Step 7
Opløs maizena i lige tilstrækkeligt vand. Tilsæt maizena til væsken i gryden, indtil saucen har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber. Anret i en lille gryde.
Step 8
Skær kyllingebrysterne forsigtigt fra benet og del i tre. Skær lår og vinger fra skrog. Del låret i underlår og overlår. Pluk eventuelt kødet fra skroget, og gem kyllingestrimlerne til en salat, et pitabrød, kyllingesalat eller lignende.
Step 9
Skær pak choi i både. Steg bådene i lidt olie i gryden med låg på i cirka 3 minutter, til de er møre. Krydr grundigt med salt og peber, og tilsæt timian de sidste 20 sekunder. Sluk for gryden og kom kyllingestykkerne ned sammen med pak choi og drys med groftplukket kørvel.
Tip
Vi tilsætter Løgismose creme fraiche 18% i stedet for piskefløde til saucen. Det gør saucen mere elegant med en frisk syrlighed og dog stadig afrundet af fylde og fedme.
Andre forslag
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...
Umuts TSO-chicken
Prøv Umut Sakaryas opskrift på General TSO-chicken med Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...Salat med mormordressing på rygeost
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...