1/7/2022
|
Magasin 4 2022
Coq au Riesling
Coq au Riesling er ren Løgismose klassik. I 10’erne, før det blev moderne at købe sit måltid på glas, kunne man på Nordre Toldbod hente den alsaciske, lyse og lette take på den klassiske Coq au Vin, og naturligvis få anbefalet den helt rette flaske Riesling til.
Moderne eller ej, Coq au Riesling holder og Magnus’ version med små karotter, bælgede ærter, økologisk bacon og Løgismose kyllingen er ren sommerlykke.
Det her er opskriften, du skal prøve – måske den går hen og bliver den næste klassiker hjemme hos dig!
Ingredienser
- 1 stk Løgismose kylling delt i 8 stykker
- 150 g tørsaltet bacon
- 1 flaske Riesling
- 1 kvist timian
- 2 laurbærblade
- 4 fed hvidløg
- 20 peberkorn
- 2 dl æblemost
- Løgismose olivenolie til stegning
- Løgismose smør til stegning
- 1 liter hønsefond
- 1 melbolle
- Løgismose piskefløde 38%
- 1 spsk Løgismose creme fraiche 18%
- 10 nye gulerødder
- 10 nye løg
- 500 g ærter i bælg
- Urter til garnering f.eks. estragon, kørvel, persille
Sådan gør du
Step 1
Drys kyllingestykkerne med salt og læg dem i en beholder med hvidvin, timian, laurbærblade, hvidløg og peberkorn. Lad kyllingen ligge i marinaden alt fra 1-2 timer eller hvis tiden er til det, natten over.
Step 2
Tag kyllingestykkerne op af væsken og dup dem tørre. Hæld væsken i en gryde sammen med æblemost og urter. Kog det ind til det halve.
Step 3
Steg kyllingestykker og bacon gyldenbrunt i smør og olie.
Step 4
Sigt urterne fra væsken. Tilsæt fond og kyllingelårene. Lad lårene simre under låg i 15-18 min. Tilsæt så bryststykkerne samt bacon de sidste 15-18 min.
Step 5
Klargør grøntsagerne. Skyl og skær gulerødderne i mundrette stykker. Skær løg i halve eller kvarte. Bælg ærterne.
Step 6
Tilbered gulerødder og nye løg i en klat smør og 2-3 spsk. vand i en kasserolle, til de er al dente. Sæt til side.
Step 7
Tag kyllingestykker og bacon op af gryden med fond, dæk til og lad trække.
Step 8
Jævn den tilbageværende fond med en melbolle og tilsæt en lille smule piskefløde og creme fraiche. Tilføj bacon, gulerødder, løg samt bælgede ærter til fonden, når den er færdig.
Step 9
Varm det hele igennem og servér med det samme, gerne med nye kartofler og top med masser af urter.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...