4/4/2024
|
Magasin 2 2024
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilmed nemt, når fisken tilberedes hel.
Ingredienser
- 1½ kg havørred
- 2 stk citron
- 1 bundt dild
- 2 dl Løgismose hvidvin no 01
- 3 stk laurbærblade
- 5 stk peberkorn
- 100 g Løgismose smør
- 1 stilk løvstikke
- 1 skalotteløg
- flagesalt
- groft salt
- Citronmayonnaise
- 40 g æggeblomme
- 5 g hvidvinseddike
- 10 g dijonsennep
- ½ tsk salt
- 250 g rapsolie
- 1 citron
Sådan gør du
Citronmayonnaise
Step 1. Hæld æggeblomme, hvidvinseddike, sennep, skal fra hele citronen og 2 spsk. citronsaft i en skål og pisk sammen.
Step 2. Hæld olie i lidt ad gangen, mens du pisker – start med dråber og til sidst kan du hælde i en lind stråle.
Step 3. Smag til med salt.
Fisk
Step 1. For en bradepande med stanniol, krydr fisken indvendigt med groft salt og en stilk dild og læg fisken i bradepanden.
Step 2. Skær den ene citron og skalotteløg i skiver.
Step 3. Hæld hvidvin, citronskiver, dild, laurbærblade, peberkorn, smørstykker og løvstikke ved fisken.
Step 4. Fold stanniol henover og stil bradepanden på en varm mellemvarm grill i 20-30 min. Gerne med låg.
Step 5. Tag stanniolen af og vend fisken forsigtigt. Tilbered fisken i atter 20 min. Fisken er færdig, når skindet let kan løftes af fisken og kødet slipper benene.
Step 6. Halvér den sidste citron og grill den undervejs på skærefladen, til den får flotte grillmærker.
Servering
Step 1. Træk forsigtigt skindet af ørreden og løft kødet af benene med en gaffel.
Step 2. Tag noget af væden fra bunden af bakken og hæld over kødet.
Step 3. Servér med citronmayonnaise og et godt brød.
Tip
Skiller mayonnaisen kan du blot piske en æggeblomme, lidt salt og lidt citronsaft sammen og piske den skilte mayonnaise i.
Tip
Hvis du ikke kan skaffe havørred, kan du sagtens bruge andre slags ørreder, f.eks. regnbue.
Tip
Mayonnaisen skal være godt krydret og syrlig til at stå imod fedmen fra olien og den fede fisk.
Tip
Fisken kan uden besvær tilberedes i ovnen ved 200 °C i ca. 30 min.
Andre forslag
Thailandsk kokossuppe – Tom Kha Gai
Med klassiske asiatiske ingredienser som limeblade...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Ossobuco med mos og gremolata
Ossobuco er en gammel egnsret fra Lombardiet, som dog ikke er gået af mode, nå...
Andebiksemad
I denne opskrift på biksemad med and forvandles resterne fra juleaften til glæde for både s...
Mulle med ratatouille og basilikum
Rødmullen hører normalt til omkring Middelhavet, m...
Confiteret kyllingelår med romesco sauce og grillet porre
Bagte peberfrugter, mandler, hvidløg og olivenolie, nem at tilberede og rig på anvendelsesm...