24/9/2023
|
Magasin 4 2023
Efterårssalat af ristet grønkål med græskar, gedeost og brombær
På denne tid af året, hvor naturen folder sig ud i smukke farver, inviterer vi dig til at smage på efterårets grøntsager – en salat af bagt græskar, ovnstegt grønkål og mild gedeost, pyntet med brombær, ribs og sesamfrø.
Ingredienser
- 1 hokkaido-græskar
- 250 g grønkål
- 100 g gedeost
- Sesamfrø
- 1½ dl olivenolie
- 1 tsk rød chili
- 1 bakke brombær
- 1 bakke ribs
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Skær græskarret midt over og fjern kernerne. Skær græskarret ud i både og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bland dem sammen med hakket chili, sesamfrø, olivenolie, salt og peber på pladen. Bag græskarret ved 200°C i 20-25 minutter.
Step 2
Skyl grønkålen, riv den over i små dele og læg den på en bageplade med bagepapir. Dryp olivenolie hen over grønkålen og drys med salt og peber. Sæt grønkålen ind i ovnen de sidste fem minutter af græskarrets bagetid, så de bliver færdige samtidig. Hold øje med salaten, da den nemt får for meget og brænder på. Den må gerne falde lidt sammen, men må ikke blive brun.
Step 3
Tag grønkål og græskar ud af ovnen og anret på et stort fladt fad. Fordel grønkålen, derefter græskarbådene og skiver af gedeost. Pynt med brombær og ribs. Stænk med olivenolie og eventuelt lidt balsamico. Retten kan serveres lun.
Tip
Du kan udskifte gedeosten med mozzarella, burrata eller feta, hvis det falder i bedre smag.
Andre forslag
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Umuts TSO-chicken
Prøv Umut Sakaryas opskrift på General TSO-chicken med Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...Salat med mormordressing på rygeost
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Kryddersild med rygeost
Løgismose kryddersild har noter af allehånde, kanel, appelsin og peber. Giv de krydrerede smage m...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...