31/1/2022 | Magasin 1 2022
Fransk salateventyr med bitre noter
Her har vi at gøre med en fyldig måltidssalat til den bitre side. En side som mange skuler til. Det er en skam. For bitterhed, her i form af både rå og tilberedte endives, valnødder og olivenolie, giver maden kompleksitet og smukt modspil til især sødme og fedme, der er næstkommanderende grundsmage i salaten. Servér den smukke salat på et stort fad til frokost og med sprød, ungarsk hvidvin i glasset.
Ingredienser
- 1 store endives (julesalat)
- ½ dl sherryeddike
- 1 glas valnødder i honning
- 100 g Comté
- 1 dl god olivenolie
- Salt og rosa peber
Sådan gør du
Step 1
Skær bunden af de 6 endives. Skær 4 af dem på langs, og steg dem på en pande i lidt olivenolie på begge sider. Tilsæt valnødder i honning sammen med sherryeddike. Lad det hele småsimre, til endiven er mør. Smag til med salt.
Step 2
Del de tilberedte endives i passende stykker, og anret dem på et stort fad med de sidste to, rå, endives. Top med ristede valnødder samt lagen og valnødderne fra panden. Dryp med lidt olivenolie, og riv flager af Comté over salaten. Drys til sidst med kværnet rosa peber. Santé og bon appetit!
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Kærnemælksmarinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed? Trods at kyllingevi...
Rødvinsbraiserede oksekæber med solbærglaserede rødbeder
Glædes du ved vinterens grove grøntsager og retter, der har taget tid at tilberede, og som har få...