Græskarrisotto
Med stegte kammuslinger og kastanjer
Ingredienser
- Græskarrisotto
- 1 håndfuld græskarkerner
- 1 spsk vindruekerneolie
- 4 dl risotto ris af sorten aborio eller carnaroli
- 100 g græskar skåret i tern
- 1 stk finthakket skalotteløg
- 1 spsk olivenolie
- 1 fed finthakket hvidløg
- 2 kviste timian
- 2 stk laurbærblade
- 1 dl tør hvidvin
- 1 l hønsefond
- 40 g Løgismose smør
- 60 g parmesan
- Kammuslinger
- 16 stk kammuslinger
- 1 spsk vindruekerneolie
- 1 spsk Løgismose smør
- 2 kviste timian
- 2 fed hvidløg
- Salt og friskkværnet peber
- Kastanjer
- 20 stk kastanjer
- 1 spsk Løgismose smør
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Græskarrisotto
Step 1. Rist græskarkernerne på en pande i lidt olie, læg dem på et stykke køkkenrulle og krydr med salt. Skyl risene i koldt vand. Sauter græskartern og skalotteløg i olivenolien, uden at de tager farve. Tilsæt ris, hvidløg, timian og laurbær og sauter det godt igennem. Hæld hvidvin på og lad den koge næsten væk.
Step 2. Tilsæt nu hønsefonden lidt ad gangen. Den skal have lov til at koge ind i risene, inden du hælder på igen, fortsæt til risene er møre. Husk, at de stadig skal have lidt bid. Fjern laurbær og timiankviste og vend smør og parmesan i. Vend til sidst de ristede græskarkerner i (gem lidt af dem til pynt) og smag til med salt.
Kammuslinger
Step 1. Befri kammuslingerne for den lille muskel, læg dem på et rent viskestykke og drys med salt. Stil dem på køl, til du er klar med risottoen. Steg dem derefter gyldne i olie på en varm pande. Slut af med en klat smør på panden, som bruser op sammen med timian og knust hvidløg. Vend kammuslingerne rundt i smørret, inden de krydres med peber og anrettes.
Kastanjer
Step 1. Giv kastanjerne et snit i toppen og stil dem i et fad, der er dækket med groft salt i bunden. bag dem møre i en 200 grader varm ovn i ca. 25 minutter. Lad kastanjerne køle af og fjern skallen. Lige inden servering steges kastanjerne i lidt smør på panden og drysses med groft salt.
Tip
Server risottoen på tallerkner, læg kammuslinger og kastanjer ovenpå og drys med ristede græskarkerner.
Andre forslag
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...
Grillet aspargessalat med oliven og rygeostcreme
Denne opskrift er den perfekte forårs- og sommerfo...
Lammekam
En halv lammekrone, det er, hvad en lammekam er. Lammekammen serveres med friske og sprøde bitre ...
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaig...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...
Pasta med kaninragout – Fettuccine al coniglio
Kaninragout spises især på centralitalienske kanter, hvor det lyse kaninkød – og gerne hjerte og ...
Kyllingefond
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose ...