5/7/2024
|
Magasin 4 2024
Hjemmebagte kræmmerhuse med vaniljecreme & jordbær
De sprøde, søde og små kræmmerhuse er måske en lidt old school dessert, men ikke desto mindre både festlig og hyggelig for både børn og voksne – særligt hvis du serverer dem i en skål fyldt med sukker.
Kræmmerhusene kræver lidt fingerfærdighed, men når først det lykkes, er det sommernostalgi.
Ingredienser
- Kræmmerhus
- 50 g æggehvide
- 50 g mel
- 50 g flormelis
- 50 g Løgismose smør
- 1 nip salt
- 1 nip kardemomme
- Løgismoses nemmeste (og bedste) råcreme
- 100 g Løgismose piskefløde 38%
- 100 g Løgismose vaniljeskyr
- 15 g hyldeblomstsaft
- 1 tsk citronskal
- Pynt
- Et par håndfulde friske bær
- Chokolade til pynt
Sådan gør du
Vafler
Step 1. Smelt smør. Bland æggehvide, flormelis, kardemomme og salt og mel i en skål og pisk den lune smør heri. Lad dejen hvile på køkkenbordet i cirka 30 min.
Step 2. Forvarm ovnen til 180 °C varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir eller silikonemåtte. Placér en klat dejen her på og form til en flad rund cirkel i den størrelse, som du ønsker kræmmerhuset. Bag i ca. 10 min., til vaflen er let lysebrun. Fold den lille kage til et kræmmerhus, mens den er varm og formbar og lad køle af. Gentag, til du har brugt al dejen.
Vaniljecreme
Step 1. Pisk flødeskum stift og vend vaniljeskyr og hyldeblomstsaft forsigtigt i. Du kan piske cremen op, hvis den bliver for tynd.
Servering
Step 1. Fyld sukker i en skål.
Step 2. Fyld et kræmmerhus gavmildt med vaniljecreme og fordel bær herpå. Hvis der er et stort hul i bunden af vaflen, kan du lukke det med et lille bær.
Step 3. Stil vaflerne med bunden nedad i sukkeret og riv chokolade henover. Servér umiddelbart med det samme.
Tip
Det kræver lidt fingerfærdighed at lave perfekte kræmmerhuse. Start med en enkelt eller to vafler ad gangen, så du kan øve og tjekke størrelse, tykkelse og bagetid i din ovn. Hav eventuelt et par tynde rene arbejshandsker på, så du undgår at brænde fingrene.
Tip
Du kan købe en kegle til at forme kræmmerhuset, eller du kan om nødvendigt folde din egen.
Tip
Udskift gerne jordbær med bær i sæson - og du kan også snildt smage cremen til med din yndlingssaft fremfor hyldeblomst. Prøv f.eks. med rabarber-, hindbær- eller solbærsaft.
Tip
Kræmmerhuset kan også bruges som isvaffel. Fyld kræmmerhuset med din yndlingsis og top med karamelsirup, krymmel, chokolade, syltetøj eller hjemmelavet guf.
Tip
Lav gerne bunkevis af kræmmerhuse og gem dem i en lufttæt beholder. Så har du til en nem dessert, skulle der komme uanmeldte gæster, eller hvis du gerne vil forberede desserten i god tid.
Andre forslag
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Oeufs Mimosa
Påsketid er æggets højtid. Vi puster, skjuler, triller og maler på æg, og hvorfor ikke også lege ...
Salat med mormordressing på rygeost
Less is more – sådan lyder en kliché med godt hold...