Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineLandFransk vinItaliensk vinSpansk vinTysk vinAmerikansk vinØstrigsk vinPortugisisk vinNew Zealandsk vinGræsk vinDansk vinArgentinsk vinChilensk vinOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 861,90
Akakies Sparkling Xinomavro Rosé
- 6 stk. 861,90
169,-
225,33 pr. cl.
6 stk.
861,90
143,65 pr stk.
Spar 152,10
Beskrivelse
Da vi i sin tid blev introduceret for denne rosé, var vi ikke i tvivl. Det var den dejligste og mest seriøse lyserøde rosé, vi foreløbig havde smagt fra Grækenland, og sådan er det stadig, når vi nu er nået frem til den 6. årgang af vinen i Løgismose regi.
Vinens er skabt på ren Xinomavro, der hovedsageligt kommer fra yngre vinstokke på højt beliggende vinmarker, hvor der høstes i de tidlige morgentimer. Druerne afstilkes og knuses, når de ankommer til vingården og ligger herefter med skinkontakt i en beskyttet atmosfære i op til 48 timer inden de faste dele pumpes bort og gæringen sættes i gang i rustfrit stål, sammen med op til 15% af den gærende most fra det, der skal blive til rødvinen Kali Riza. Vinen modner efter gæringen 4 måneder i de rustfri ståltanke, hvor den de første 3 måneder udsættes for ugentlige omrøringer for at integrerede den aromatiske kompleksitet fra bundfaldet i vinen. Herefter aftapning på flaske efter en let filtrering.
Et rigtig godt bud på en græsk favorit rosé, der skænkes med en smuk dyb rosa nuance og efterfølgende danser så lystigt på ganen, at man aldrig længes efter Bandol, Bellet eller nogen af de andre distrikter, der ellers brillerer med deres lyserøde vine. Meget aromatisk, velstruktureret og forfriskende med dejlige aromaer fra blomstrende citrontræer, modne jordbær, hindbær og ribs, der boltrer sig på en bund af salt mineralitet.
Prøv denne rosé, der i den grad varsler, at der er grøde i den græske vinindustri, som aperitif, som et match til en sprødstegt kylling med citron og oliven eller til lynstegt tun med sesam og soya.
Producent
Den legendariske film Zorba the Greek fra 1964 endte med, at Anthony Quinn og Alan Bates dansede en desperat og desillusioneret syrtaki på stranden, mens Mikis Theodorakis fængende og flot spillede til. Nu danser grækerne på fallittens rand, men det forhindrer os ikke i at revitalisere vores græske sortiment, og siden sommeren 2015 har det været muligt at møde den ellers ukendte blå drue Xinomavro hos Løgismose.
Den måske ypperste ambassadør for druen Xinomavro hedder Kir-Yianni og ligger i den græske del af Makedonien, der netop regnes for Xinomavro druens højborg. Kir-Yianni er etableret så sent som i 1997, men dåbsattesten snyder en smule, idet der er tale om et prestigeprojekt for Boutaris familien, der har lavet vin i området i over 100 år, og med en bred margin er Grækenland mest velkonsoliderede vinfirma.
Kir-Yianni blev grundlagt i 1997 af Yiannis Boutaris, men allerede fra 1999 har det været hans søn, den karismatiske Stellios Boutaris, som har stået i spidsen for projektet, mens Yiannis i stedet har passet sit virke som borgmester i Thessaloniki.
Vingården opererer fra to lokationer på hver sin side af Vermion bjerget, hvor jordbunds- såvel som de klimatiske forhold varierer, og det afspejles i de vine, som produceres. Dertil kommer at man gerne vil vise såvel den oprindelige måde at vinificere Xinomavro på og så en mere moderne tilgang, der rækker ud efter det publikum, som måske ikke har lyst til at beskæftige sig med vine, der kommer med højt tanninindhold i retning af gammeldags Barolo, og derfor kræver tålmodighed.
Kir-Yianni har ramt en åre i tiden, og det har skabt mulighed for at kigge ud over druen Xinomavro. Således produceres der nu også røde vine med et lidt mere internationalt snit båret frem af Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon samt hvide vine hvori den lokale Roditis drue får selskab af Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Oprindelse
Region
Græsk-Makedonien ligger i det nordlige Grækenland grænsende op til Makedonien, Bulgarien og Albanien. Regionen har produceret vin i årtusinder, og vindyrkning er dybt forankret i kulturen. Klimaet er især i den nordligste del kontinentalt og regionen er mange steder præget af bakker og skråninger. Hoveddruerne er den Xinomavro, en af landets vigtigste blå sorter samt Rhoditis og Limnio. Nogle steder eksperimenteres også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Syrah. Græsk-Makedonien er hjemsted for nogle af Grækenlands bedste og mest holdbare rødvine.
Distrikt
Amyntaion er et vindistrikt i den nordvestlige del af Græsk-Makedonien. Den ligger ca 30 km vest for det prestigefyldte rødvinsdistrikt, Naoussa, og på lige fod med Naoussa må kun den bå druesort, Xinomavro anvendes. Xinomavro er rig på farve og tannin, og i Amyntaion laves den i flere forskellige stilarter fra tørre rødvine til rosé og mousserende rosé. Den sandede jordbund giver generelt lidt lettere vine end den kalkholdige jord i Naoussa, og vinene fra Amyntaion er mere kendt for deres frugtighed og florale indslag. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem nat og dag.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter