Fakta
- 6 stk. 586,50
Cahors Gouleyant Malbec
- 6 stk. 586,50
115,-
153,33 pr. l.
6 stk.
586,50
97,75 pr stk.
Spar 103,50
Beskrivelse
På fransk betyder "Le Gouleyant" letløbende eller let at drikke, og det er lige præcis hvad denne vin fra Bertrand Gabriel Vigouroux er. Bertrand fortæller da også, at vine er fremstillet efter en metode, som han kalder for "Ni Ni". Et udtryk, der bedst kan sammenlignes med det danske “hverken eller”, og her skal forstås sådan at det hverken er gået for hurtigt eller for langsom med at forvandle druerne til vin og at temperaturerne under gæringen hverken var for høje eller for lave. I praksis er der imidlertid tale om et gærings forløb der omkring en uge kortere end det der almindeligvis praktiseres i Cahors samtidigt at temperaturen hele vejen er blevet holdt pænt under de 30°C. To faktorer som begge trækker vinen hen imod mere frugt og blødere tanniner - eller på frank "un vin gouleyant".
En vin, som dufter magtfuldt af sommerens røde og sorte frugter. Der er både hindbær, solbær og brombær, og festen fortsætter i munden, hvor den friske syre får godt modspil fra frugten, samtidig med at nogle lidt mere grønne og urtete toner forsikrer os om, at vi er langt væk fra den oversøiske selvforståelse, som har sneget sig ind omkring druen Malbec. Men når det er sagt er det også en vin, som sikkert ikke var blevet opfundet, hvis det ikke var for det argentinske eventyr.
En uhøjtidelig forunderligt nok både blød og robust vin, som vil glimte gøre sig sammen med de mættende regionale retter fra Gascogne. For eksempel en omelet med trøfler, et kandiserede andebryst med blommer, eller hvorfor ikke helt tynde blødende skiver af smør mør Magret de Canard?
Producent
Georges Vigouroux og hans søn Bertrand-Gabriel regnes for Frankrigs ypperste ambassadører når det drejer sig om druen Malbec. Firmaet, der har base i Cahors i den smukke Atriumkælder har vokset sig stort, og i dag arbejder familien både som vinavlere og vinhandlere.
De ejer vinslottene Château de Haute-Serre, Château de Mercues, Château Leret-Monpezat og Château Tournelles og dertil kommer en bred vifte af vine, som repræsenterer næsten alle distrikterne i Sydvestfrankrig.
Oprindelse
Region
Sud-Ouest dækker over et stort landområde med spredte appellationer i Frankrigs sydvestlige hjørne. Af transportmæssige årsager er mange af områderne placeret omkring floder, der gjorde det nemmere at fragte vin før i tiden. De mest vestlige områder er stærkt påvirket af Atalanterhavet, mens områderne længere fra kysten har mere udpræget fastlandsklima. Blandt de mest profilerede områder i Sud-Oust kan nævnes Madiran og Cahors, der står for kraftige rødvine på Malbec og Tannat og Jurancon, kendt for søde vine på Petit Manseng og Gros Manseng. Nærheden til Bordeaux giver endvidere genlyd i en række druesorter, der bruges særligt i Bergerac såsom Sauvignon Blanc, Semillon, Cabernet Sauvignon og Merlot.Distrikt
Cahors er en appellation tilhørende den sydvestlige del af Frankrig. I appellationen produceres udelukkende rødvin, og den dominerende druesort, Malbec, skal udgøre min 70% af blandingen. Lokalt kaldes den også Côt og den blandes ofte med op til 30% Merlot og/eller Tannat. Vinmarksarealet dækker 4200 ha og de fleste vinmarker ligger på grusholdige terrasser, som oprindeligt er formet af floden Lot. Klimaet er både påvirket af Atlanterhavet og Middelhavet og dermed også varmere end f.eks. Bordeaux. Oprindeligt blev vinen kendt som "den sorte vin" pga. den kraftige farve, og vinene er traditionelt også fremstillet til at kunne lagre i adskillige år.