Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.626,50
Chianti Riserva di Casanova - Magnum 1,5L
- 6 stk. 2.626,50
515,-
343,33 pr. l.
6 stk.
2.626,50
437,75 pr stk.
Spar 463,50
Beskrivelse
Da Rivetti-brødrene tilbage i 2001 købte 65 ha. og en noget faldefærdig vingård i de upåagtede bakker mellem Pisa og Volterra, var der mange der rystede på hovedet og mente, at brødrene var ved at blive småtossede. Var det virkelig alt hvad det kunne blive til, når nu den succesombruste familie fra Piemonte skulle til at føre sig frem i Toscana?
Giorgio Rivetti's korte svar var et "ja", og da de første vine ramte markedet stod det klart, at Giorgio Rivetti ikke blot var kommet til Toscana for at vise "the establishment", at de kun behøvede de 2 klassiske druer Sangiovese og Colorino for at brillere. Han ville også demonstrere, at Sangiovese druen kunne levere fremragende frugt udenfor Chianti Classico, Montepulciano og Montalcino.
I 2007 var en ny vingård diskret bygget ind i en sydøst vendt skråning klar til at modtage sin første høst, og siden har Mirko Bessi, der er indsat som assisterende vinmager og administrator, ikke set sig tilbage. Tværtimod har han og hans team de sidste 15 år været en af de bærende kræfter bag Spinetta’s eventyrlige opstigning fra ingenting til en position som et af fyrtårnene, ikke bare i Pisas baghave, men i hele Toscana.
Således dukker denne Chianti Riserva sig på ingen måde for vinene oppe i den mere feterede Classico zone mellem Firenze og Siena. Tværtimod har vinen taget på i vægt siden de første vine fra 2007-årgangen kom på markedet i 2012, og her i den 12. årgang viser den sig frem med en saftig potens, som betyder at 2018'eren flot føjer sig til rækken af imponerende vine.
Ren Sangiovese i manuel høst fra omkring 35 år gamle vinstokke, som uden hastværk er under konvertering til økologi. Soignering af drueklaserne såvel i vinmarken som på vingården hvorefter alle stilke fjernes inden druerne knuses ganske let forud for gæringen, der finder sted i avancerede rustfri såkaldte roto-fermentorer. Vinen er modnet 24 måneder i brugte franske fade og derpå sammenstukket og eftermodnet et par måneder inden aftapningen på flaske og til sidst yderligere 6 måneder i flasken inden frigivelsen.
Næsen åbner op med en duft af mørke kirsebær, blåbær, blommer, chokolade og lidt røg fra tiden på fad. I munden er vinen præget af høj viskositet og stor koncentration. Den intense frugtsmag går igen i den lange eftersmag, som fornemmes som silkeblød. Læg dertil at tanninerne er milde og syren afbalanceret.
Server den for eksempel til den toskanske flæskesteg, arista, rigeligt krydret med frisk rosmarin og saftige fed fra ny optrukne hvidløg.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Distrikt
Chianti er et vindistrikt i Toscana i den centrale del af Toscana. Distriktet var i mange år kendt for bastflasken (lokalt kaldet fiascho), men de fleste producenter aftapper nu i mere traditionelle flasker, især Bordeauxflasken. Chianti skal lagres min 4 måneder inden salg, Riserva kræver 38 måneders lagring. Druesammensætningen skal udgøres af min 70% Sangiovese, og modsat tidligere er det nu tilladt at lave Chianti på 100% Sangiovese. Grønne druer må max udgøre 10% (typisk Malvasia og Trebbiano), men bruges i mindre grad, og vægten svinger i retning af blå druer ud over Sangiovese i form af Canaiolo, Colorino eller andre lokale sorter eller internationale som Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinene er sædvanligvis lette til mellemfyldige med udpræget friskhed og smag af kirsebær of urter.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter