Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.249,50
Grüner Veltliner Loibner Federspiel
- 6 stk. 1.249,50
245,-
326,67 pr. l.
6 stk.
1.249,50
208,25 pr stk.
Spar 220,50
Anbefalinger
Falstaff Magazin
92
Peter Moser - Juli 2023
James Suckling
90
September 2023
Jancis Robinson
16,5
Julia Harding MW - September 2023
Vinum Weinguide Deutschland
16,5
December 2024
Beskrivelse
Denne elegante, nærmest subtile og også finurligt underspillede Loibner Grüner Veltliner er et af åbningsnumrene hos Emmerich Knoll. Vinen falder ind under Vinea Wachaus midterste kvalitets klassificering, kendt som "Federspiel" hvilket betyder, at Knoll skal lægge sig mellem 11,5% og 12,5% alkohol, og at restsødmen ikke må overstige 4 g. pr. liter.
Frugten kommer fra forskellige parceller på sletten nedenfor det berømte Loibenberg udenfor landsbyerne Unter- og Oberloiben. Der høstes i hånden, og druerne sorteres udelukkende i vinmarken, hvorefter de hele drueklaser går direkte op i gæringstankene. Her bearbejdes de med en slags træspader i flere timer for at knuse en del af druerne, således at saften kan trække aromaer, mineraler og måske også en lille smule garvesyre fra skind, kerner og stilke.
Presningen sker som regel efter 4-8 timer og herefter følger en langsom gæring i den vinter kølige kælder hvor der tilsættes lidt ekstra gær undervejs for at ramme den helt tørre profil, som Knoll efterstræber i sine Federspiel-vine. Herefter modner vinen uden battonage frem mod aftapningen på flaske, der finder sted i marts uden klaring og som regel også uden filtrering.
Nok engang en overbevisende vin fra Emmerich Knoll, som fortæller, at han efter en vækstsæson uden bekymringer for frost og efter en alt for tør sommer til sidst blev hjulpet goldt i mål af rigelige mængder nedbør og producere vine der var lidt mindre syrlige end i 2021, men i stedet havde mange lighedspunkter med de holdbare karakterfulde vine fra 2017 og 2012.
Hvis man køber præmissen, om at vin gerne må være underspillet, ja næsten intellektuel, så sidder den sarte frugt og salte mineralitet lige i skabet. Tanken undgår ikke at strejfe saften fra helt friske østers tilsat dråber af moden lime. Virtuost, underspillet og dybt fascinerende på en måde, som betyder, vi egentlig ikke har behov for at blive belært om, at vinen ad åre vil udvikle den subtile dybde, som Knolls verdensberømmelse er funderet på.
Som altid er vi, når det kommer til Weingut Knoll, på en streg diet (allokering). Vi fremsender en ønskeliste, men får aldrig lige de vine, der står på listen, og slet ikke i de ønskede mængder. Fra 2022-årgangen har vi - og dermed Danmark - bare fået tildelt 900 fordelt på 10 forskellige vine.
Producent
Weingut Knoll holder til i den lille by Unterloiben i Wachau distriktet et halvt hundrede kilometer vest for Wien. Det er en af de smukkeste strækninger på Donau-flodens løb gennem Østrig, og med sine små hyggelige byer, frodige sletter og svimlende stejle vinterrasser er det også et af de herligste vinområder i verden.
Familien Knoll har holdt til i Unterloiben i generationer, og i dag driver familien den dejlige restaurant Loibnerhof og så en af Østrigs allermest respekterede vingårde. Det er Emmerich senior og Emmerich junior, som deles om ansvaret i kælderen, og ud fra en meget konservativ, nogle ville sige gammeldags filosofi, har de i mere end 30 år hvert år produceret nogle af Østrigs allermest forrygende Grüner Veltliner og Riesling vine og så lidt for sjov og i forsvindende små mængder også Gelber Muskateller, Traminer, Chardonnay og Pinot Noir.
Kodeordene er ifølge Emmerich junior "Elegance og kompleksitet uden den umiddelbare glæde ved vinen i glasset sættes over styr". Resultat nås i princippet med enkle midler hvor en sen høst, og herefter så lidt indblanding som mulig er de to vigtigste elementer. Og når det kommer til de legendariske Smaragd vine går høsten først i gang når de fleste andre er ved at være færdige, og de fleste år fortsætter den trods den globale opvarmning til langt ind i november måned, hvor en betragtelig del af druerne er angrebet af ædelt råd, og hvor perioder med let nattefrost er en del af høstens uorden.
Udbyttet er ikke specielt lavt. Især Grüner Veltliner modner ifølge Knoll senior ved for kraftig beskæring for tidligt, og når derfor ikke at opleve de temperatursvingninger mellem nat og dag, som i det sene efterår beriger druerne med den aromatiske finesse og kompleksitet, som er forudsætningen for vine i verdensklasse.
Selvom vinstokkene alle kultiveres efter bæredygtige principper, hvor såvel herbicider som pesticider er fravalgt er produktionen formeldt konventionel fordi Emmerich Knoll Junior og flertallet af de andre producenter i Gebietsschutzverbandes Vinea Wachau ikke mener, det økologiske regelsæt er den rette løsning i det store perspektiv. I stedet deltager alle producenterne i et økologisk ukrudtsbekæmpelses projekt hvor man sætter "venlige" planter mellem vinstokkene for at fortrænge det problematisk højtvoksende, dybt rodfæstede ukrudt med stort vandbehov, og senest i 2023 vil alle i Vinea Wachau’s medlemmer være certificeret "Sustainable Austria".
Knoll junior har rejst verden rundt og set al den ny teknologi, som findes. Alligevel er alt ved det gamle hjemme i kælderen under Unterloiben 10 og nu også via en tunnel i kælderen under Unterloiben 132. Hver parcel i vinmarken har nu som før sit eget ege- eller akaciefad og størrelsen er tilpasset det forventede udbytte fra den sene høst til Smaragd vinene! Nogen år er der ikke nok vin til fadet, og så forbliver vinen på stål med interessante årgangsvariationer til følge, og på samme måde skifter de enkelte vine karakter, når det hvert 15. eller 20. år er blevet tid til at forny deres fad.
Weingut Knoll kultiverer godt 14 ha. og producerer omkring 120.000 flasker fordelt på 25 forskellige vine. Steinfeder og Federspiel vinene frigives i tidlige forår efter høsten og varsler havd vi har i vente når Smaragd kommer i løbet af september måned, og på forunderlig vis lykkes det hvert eneste år at fremtrylle nogle Wachau's mest imponerende vine, som byder på store oplevelser fra dag et, og for Smaragds vedkommende efter 10 år stadig er så friske og vitale, at man gerne tiltror dem yderligere 10 år i en god kælder.
Vinene fra Weingut Knoll tilhører verdens mest efterspurgte, mængderne er stærkt begrænsede og Løgismose er forpligtede til at sørge for at en stor andel af vinene ender på restauranter der på tallerkenerne kan matche det der skænkes i glassene. Løgismose's allokering er på 1.000-1.200 flasker om året afhængig af årgangens gavmildhed, og en række af vinene vil derfor være udsolgt i kortere eller længere perioder, ligesom vi ikke flager de ældre årgange vi indimellem får adgang til.
Knolls portofølge:
Steinfeder:
Grüner Veltliner
Riesling
Federspiel:
Grüner Veltliner
Grüner Veltliner Kreutles
Grüner Veltliner Trum
Riesling
Riesling Loibenberg
Gelber Muskateller
Pinot Noir Rosé
Smaragd:
Grüner Veltliner Kreutles
Grüner Veltliner Schütt
Grüner Veltliner Loibenberg
Grüner Veltliner Vinothekfüllung
Riesling Loibenberg
Riesling Kellerberg
Riesling Schütt
Riesling Vinothekfüllung
Gelber Muskateller
Traminer
Chardonnay
Andre:
Riesling Pfaffenberg Kabinett
Riesling Pfaffenberg Selection
Grüner Veltliner edelsüß
Riesling edelsüß
Gelber Muskateller edelsüß
Traminer edelsüß
Emmerich Knoll har været en del af Løgismose familien siden 2008.
Oprindelse
Region
Niederösterreich ligger i den nordøstlige del af Østrig, og regionen står for ca halvdelen af landets vinproduktion. 8 af Østrigs 6 officielle vindistrikter ligger i Niederösterreich og hovedvægten af vinene laves på Grüner Veltliner og Riesling samt Chardonnay, Zweigelt, Pinot Noir og Saint Laurent. Området er påvirket af varme vinde fra Pannonien i Ungarn, og flere steder i Niederösterreich er vinmarkerne placeret tæt ved floder. Af kendte vindistrikter i Niederösterreich kan nævnes Wachau Kremstal og Kamptal.
Distrikt
Wachau er et lille, prestigefyldt vindistrikt langs Donaufloden i regionen Niederösterreich i Østrig. Distriktets vinmarker er centreret på stejle skråninger ned mod floden, hvor af flere er terrasserede og sydvendte. Jordbunden er præget af aflejringer fra floden med både sand, grus og løss. De lune somre med rigeligt sollys resulterer i kraftfulde intense udgaver af Grüner Veltliner og Riesling, som klassificeres efter et særligt system kun anvendt i Wachau. Steinfeder er friske, sprøde vine under 11,5% alk, Federspiel er mere vægtige men stadig med elegance og max 12,5% alkohol. Top kategorien er Smaragd, som udgøres af fyldige, kraftfulde vine med alkohol over 12,5%.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter