Fakta
- 6 stk. 912,90
Karate Caaaaaaat sans sulfitte NATUR
- 6 stk. 912,90
179,-
238,67 pr. l.
6 stk.
912,90
152,15 pr stk.
Spar 161,10
Beskrivelse
Dette er en af de blomster, vi har plukket I den franske naturvins entusiast og ambassadør Christophe Kaczmareks baghave. Via forskellige brands - herunder “French Beaches” - har han de seneste år lanceret en stribe ukonventionelle, ja man kunne måske kalde dem eventyrlystne vine, som har gjort ham til lidt af et ikon blandt dem, der hylder naturlige vine med ingen eller minimal tilsætning af svovl.
Christophe Kaczmarek ejer ingen vinmarker og har heller ingen planer om at blive vinmager. Han er ”bare” en iværksætter, som har alle de franske vinproducerende regioner som sin legeplads, og i samarbejde med unge vinproducenter, som alle hylder minimal manipulation, fremtryller han hvert år en stribe forskellige vine.
Han dyrker diversiteten og har det helt fint med, at nogle af vinene blot bliver produceret en enkelt gang og dermed forbliver en sommerflirt for dem, som nåede at smage dem. Men Christophe har også etableret nære venskaber med nogle af producenterne, og det har betydet, at vi nu begynder at se knopskydninger på nogle af de mest succesrige projekter. Således har den oprindelige Atomic Caaaaaaat fået 4 kosmiske killinger, således at der nu er tale om en hel Caaaaaaat Collection, som forsøger at indsmigre sig hos den del af ungdommen, som føler sig mere tiltrukket af øl end af vin.
Det seneste skud på stammen er denne Karate Caaaaaaat der er skabt i samarbejde med den unge Michel Maestrojuan, der nu har sat sig for bordenden i familiens Domaine Entras i Côtes de Gascogne, og netop er lykkedes med at konvertere alle ejendommens 30 ha. til økologi, således at først vinene og engang ad åre også familiens specialiteter aperitiffen Floc de Gascogne og Armagnac vil blive markedsført med orden i de økologiske dokumenter. Her er der tale om frugten fra en østvendt parcel udenfor landsbyen Beaucaire sur Baïse tilplantet med Merlot og også enkelte Cabernet Franc stokke i rækkerne på grund af en lille fodfejl dengang vinstokkene blev sat for end 30 år siden.
Der er tale om maskinel høst med en sortering af druerne foran kælderen inden alle stilke fjernes og druerne knuses forud for gæringen i rustfrit stål uden fremmede gærstammer. Vinen er modnet i samme ståltanke uden nogen form for efterbehandling og tappet på flaske uden klaring, filtrering eller tilsætning af svovl. Med andre ord en vin som alene læner sig op ad druernes kvalitet og den hygiejne og omhu, der omgiver fremstillingen.
En mørk stadig violet rødvin med en generøs næse domineret af modne sorte kirsebær og jordbær. Rund og fyldig og også saftig takket være en fast underliggende syre som etablerer en forfriskende finish.
Da vinen er fremstillet med såkaldt lav intervention, og kommer uden svovltilsætning, lander vi i naturvins familien, hvor vi hos Løgismose ligesom mange andre taler om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:
Forvent diskrete naturvins-karakteristika
Why put cats in space? First, because supernovas are exceptional interstellar explosions, giving off gas and dust heated to millions of degrees, creating beautiful colors. The blue and green colors come from the emission of X-rays by gas heated to millions of degrees following the deflagrations generated by the explosion of the supernova. Red represents hot dust and yellow young stars, both detected by infra-red light. Second, cats are special. Are they aliens propelled from the outer reaches of the galaxy, by the explosion of the "Kitty Cat" supernova, to conquer the world?” - Christophe Kaczmarek
Producent
følger
Oprindelse