Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.697,90
Marlborough Te Koko Sauvignon Blanc
- 6 stk. 2.697,90
529,-
705,33 pr. l.
6 stk.
2.697,90
449,65 pr stk.
Spar 476,10
Anbefalinger
James Suckling
95
Tangy, pure, lightly smoky and creamy nose with ripe golden berries, quince and caramelized apples. A hint of wet stones, too. Quite bright, flavorful and concentrated on the palate with remarkable intensity and a long yet fresh and mineral finish. A fresh, complex sauvignon blanc that is densely packed with flavors. Impressive length.
November 2023
Wine Spectator
tidligere
Te Koko 19: 93-point | MaryAnn Worobiec - Maj 2022
Te Koko 16: 93-point | MaryAnn Worobiec - September 2020
Te Koko 15: 91-point | MaryAnn Worobiec - September 2019
Te Koko 14: 92-point | MaryAnn Worobiec - November 2018
Te Koko 13: 91-point | MaryAnn Worobiec - Oktober 2016(Te Koko blev ikke produceret i 2017 & 2018)
Beskrivelse
Det var pionerarbejde, da australieren David Hohnen tilbage i 1980'erne gik i banken for at låne penge til jomfruelig jord i Marlborough for sammen med en engelsk vinmager at producere en Sauvignon Blanc, der efter planen og ikke uden humor, skulle sælges som "The Farewell Spit".
Navnet blev ændret, og resten er som man siger historie. Cloudy Bay Sauvignon Blanc fik tidligt succes og er i dag den ubestridte internationale ambassadør for vinproducenterne i New Zealand i al almindelighed og for Marlborough i særdeleshed. Ikke mindst fordi David Hohnen i 2003 valgte at sælge sit livsværk til mægtige LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton, som langsomt skruede op for produktionen og sørgede for, at Cloudy Bay blev et af de bedst eksponerede winebrands på planeten.
Kvantitet og kvalitet går sjældent hånd i hånd, og mange kritikere har de senere år hæftet sig ved at Cloudy Bays mest berømte vin var vingårdens mindst interessante, og at denne fadgærede Te Koko topcuvée også var blevet indhentet, ja endda overhalet af flere andre vine med en mere appetitlig prissætning.
Det fik Tim Heath, der har været senior vinmager siden 2005 og Daniel Sorrell, der kom til som operationel vinmager i 2014 til at sætte foden ned. I 2016 blev produktionen halveret, fordi man valgte ikke længere at supplere med købt frugt, og i 2017 og 2018 valgte man slet ikke at producere vinen.
Men nu er den tilbage, og nu kommer frugten udelukkende fra 6 af Cloudy Bays egne parceller i Rapaura, Renwick og Brancott, hvor man sparer på kunstvandingen. Der er tale om håndhøstede druer, som efter en soignering presses hvorefter mosten får lov til at sætte sig i et døgns tid inden den fyldes på franske fade, hvor andelen af nye fade er reduceret til omkring 10%, og hvor over halvdelen af de hidtidige barriques er erstattet af de større fade. Mosten forvandles til vin uden fremmede gærstammer og i modsætning til tidlige undertrykkes den malolaktiske gæring nu i broderparten af fadene. (fra 1996 til 2009 blev vinen produceret med 100% malo). Efter 11 måneder sammenstikkes den endelige cuvée, hvorefter den får lov til at udvikle sig i mindre oxidative omgivelser i 12 måneder inden den filtreres og tappes på flaske.
De forskellige justeringer klæder vinen, og flere influenter taler da også om en slags genfødsel. For eksempel noterer en begejstret Jancis Robinson, at der her er ”meget mere delikatesse til stede end i de fleste hvide Pessac Léognans, og det skal holdet bag krediteres for.” Te Koko er stadig rund og fyldig, men nu er der blevet skruet noget op for friskheden, og det betyder, at noterne af passionsfrugt, solbær, iris og frisk revet ingefær har fået mere plads samtidig med, at der nu også blæser en appellerende havbrise under hele forestillingen.
Producent
Navnet kommer fra den legendariske kaptajn James Cook som på en rejse til New Zealand tilbage i 1770 observerede hvorledes udvaskningerne fra floderne efter kraftig regn forplumrede vandet i bugten og derfor døbte området Cloudy Bay.
Cloudy Bay Vineyards blev etableret i 1985 af David Hohnen, der allerede havde bevist sin tæft på Cape Mentelle ved Margaret River i det vestlige Australien. Dengang var der kun få, der kunne fornemme mulighederne i Marlborough, men David Hohnen var overbevist om, at potentialet var der, og at han med det rette hold omkring sig og med frugten fra de bedste parceller kunne producere mageløse vine.
Cloudy Bay Vineyards blev med andre ord etableret på noget der lignede bar mark og formåede på nogle få år at blive et ikonisk forbillede for en hel generation af nye håbefulde vinmagere. New Zealand blev pludselig kendt for andet end kiwi, og når det drejer som om sprøde hvidvine skabt på druen Sauvignon Blanc blev Marlborough det interessante alternativ til de klassiske Sauvignon distrikter langs Loire-floden.
Det er ganske enestående at en enkelt vingård på den måde bliver lokomotiv for en hel region, men ved indgangen til det nye millennium var Cloudy Bay Vineyards forvandlet fra en lystigt eksperimenterende vingård til et af de bedst kendte brands i vinens verden og de 2 vinmagere Kevin Judd og Tim Heath blev hyldet som stjerner af en enig internationale presse.
En af årsagerne til den store succes var at David Hohnen allerede i 1990 valgte at sælge både Cloudy Bay Vineyards og Cape Mentelle til rigmanden Joseph Henriot som dengang ejede Champagne Veuve Clicquot og velvilligt investerede adskillige millioner € i de 2 vingårde så de kunne ekspandere i kvalitet.
I 2003 fulgte så Louis Vuitton Möet Hennessey opkøb af Veuve Clicquot og dermed også af Cloudy Bay Vineyards hvilket i de efterfølgende år forårsagede en del uro, som først fik David Hohnen og siden hele det oprindelige hold til at søge nye udfordringer.
Cloudy Bay Vineyards ledes i dag af Yang Shen (der kommer fra en stilling i koncernens kinesiske satsning på mousserende vin ”Chandon China”) og sammen med de nu 3 vinmagere Victor Joyeux, Daniell Sorrell og Nicolai St. Georges, der kom til i 2020, skal han forsøge at fastholde Cloudy Bay Vineyards ledende position.
Løgismose har tilbudt vine fra Cloudy Bay i mere end 20 år. Du kan se det aktuelle udvalg her
Oprindelse
Region
Marlborough ligger på nordspidsen af sydøen i New Zealand og er ubetinget landets vigtigste vinregion. Regionen består af to paralelle dale, Wairau og Awatere. I alt dækker de knap 24.000 ha. vinmarker. Vækstsæsonen er lun, men med kølig indflydelse fra havet.
Sauvignon Blanc er den ultimativt mest plantede sort, og Marlborough Sauvignon Blanc er blevet en reference for druesorten. Ca. 60% af vinmarkerne er tilplantet med Sauvignon Blanc, Pinot Noir er næstmest dyrket med knap 20% og Chardonnay med 6%
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter