Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.361,70
Pet Nat Prinz Noah Trocken Natur Pur - BIO
- 6 stk. 1.361,70
267,-
356,- pr. l.
6 stk.
1.361,70
226,95 pr stk.
Spar 240,30
Anbefalinger
Ekstra Bladet/Din Vinguide
tidligere
Årgang 2019: 91-point og "Grumset og uens i farven, men det er en del af charmen. Cremet og charmerende i smagen med noter af abrikos og mandel. Lækker med en fin syrestruktur." Thomas Rydberg - Oktober 2021
Beskrivelse
Med sine 25 år som biodynamisk druedyrker og vinmager i det sydligste Baden med kig ned til Alsace, kan Thomas Harteneck betragtes som en erfaren herre i sit felt. Efter 150 år i Pfalz, rykkede Harteneck-familien til Scliengen i 1997, hvor klimaet var mildere, og Thomas Harteneck for alvor kunne udfolde sin kærlighed for biodynamisk dyrkning. I 2004 blev vingården med tilhørende land for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn, arbejdet sig i retning af mindre og intervention i kælderen. I 2019 gik de som Thomas har formuleret det ”planken ud” og producerede de første vine helt uden tilsætning af svovl samtidig med, at der også blev udsted garantier til den voksende flok af veganere.
Her er det Harteneck’s Pét-Nat, som vi introducerede i 2019-årgangen, og som straks fik mange venner blandt de efterhånden mange, der har opdaget at Løgismose også har åbnet døren ind til det forunderlige naturvinsunivers på vid gab. Vinen er produceret i Baden med kig ned til Alsace, og den er opkaldt efter fortællingen om "The Prince Who Was Just Himself", som den tyske forfatter Silke Schnee skrev, efter at hendes 3. søn var ankommet med Downs-syndrom, og både vinens og den lille prins særpræg indrammes smukt af prinsens lille silhuet, som ensomt balancerer på vinens krystallisationsprofil, som snildt kunne ligne en stor bold eller vores planet. Det er tilladt at lade fantasien spille...
Der er igen primært tale om friskpresset most fra Auxerrois-druen, som Thomas Harteneck lige minder os om, vi ikke må forveksle med Pinot Blanc. Mosten trækker natten over med skallerne, og hvor den før blev blandet med most fra Gutedel og Pinot Noir er det nu den spændende og stadig ret ukendte Cabernet Blanc, der får lov til at alliere sig med Auxerrois frem mod aftapningen på flaske, mens gæringen stadig er i gang. Herefter følger 4 måneders fortsat gæring/modning i flasken, inden det meste af bundfaldet skydes bort og erstattes med boblende vin fra andre flasker.
Thomas Harteneck beskriver selv processen fint: "Perlwein nach der Mèthode ancestral – spontan vergoren, frei von Schönung, Filtration und Schwefelzusatz. Natur pur!"
En dejlig vital vin hvor modne jordbær og saftige ferskner mødes i en the brygget med bergamotte i et vinøst og summende mineralsk udtryk. Angiveligt på grund af Cabernet Blanc lidt mere blomstrende end tidligere og desuden knap så knastør. Vi kalder den endnu mere charmerende!
Som det forstås, er vinen fremstillet med såkaldt lav intervention, og helt uden anvendelse af svovl, hvorved den bliver en del af naturvins familien. Hos Løgismose taler vi ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:
Forvent kraftige naturvins-karakteristika. Hver flaske er unik!
Bonusinfo: Cabernet Blanc er en druesort fremavlet i 1991 af den schweiziske drueavler Valentin Blattner ved at krydse Cabernet Sauvignon med forskellige druesorter der dokumenterbart ikke var særlige modtagelige for svampesygdomme. Druen tilhører dermed den såkaldte PIWI-familie eller i Tyskland de ”Pilzwiderstandsfähige Rebsorten”. Den blev optaget til test på den tyske ”Rebschule Freytag” i Neustadt an der Weinstraße i Pfalz i 2004 og siden 2010 har Cabernet Blanc været registreret og tilladt i den tyske vinindustri.
Producent
Med sine 25 år som biodynamisk druedyrker og vinmager i det sydligste Baden med kig ned til Alsace, kan Thomas Harteneck betragtes som en erfaren herre i sit felt. Efter 150 år i Pfalz, rykkede Harteneck-familien til Scliengen i 1997, hvor klimaet var mildere, og Thomas Harteneck for alvor kunne udfolde sin kærlighed for biodynamisk dyrkning. I 2004 blev vingården med tilhørende land for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn, arbejdet sig i retning af mindre og intervention i kælderen.
I 2019 gik de som Thomas senere har formuleret det ”planken ud” og producerede de første vine helt uden tilsætning af svovl samtidig med, at der også blev udsted garantier til den voksende flok af veganere. Det er derfor ikke forkert at hævde, at Thomas Harteneck på sit felt leverer i det såkaldte spitzenklasse, og der er næppe nogen ved siden og slet ikke over i Tyskland lige nu. Denne rangering er imidlertid ikke vigtig for den egenrådige vinbonde. For ham drejer det sig, som han selv formulerer det, om ”Biodynamisch erzeugt, mit gutem Gewissen genießen” (at producere biodynamiske vine, som man kan nyde med god samvittighed).
Bundniveauet er ”højt” og vinenes udtryk er ”meget personligt”, som Tysklands førende kritiker Gerherd Eichelmann udtrykte det i 2018 da han forsigtigt tildelt Thomas Harteneck den 2. stjerne. ("Das Einstiegsniveau ist hoch" og "sich sehr geschlossen" zeigt”)
Det er de biodynamiske principper som afstikker retningen for alt hvad Harteneck rører ved. Kompost og grøngødning skal sikre at der også er liv under jorden og over jorden får mange andre planter end vinstokke lov til at gro ligesom der er sørget for insekthoteller. Troen på horngødning, hornkisel, stenmel og urteekstrakter er urystelig, og månekalenderen spiller en stor rolle i koordineringen af arbejdsopgaverne både i løbet af vækstsæsonen, under høsten og til sidst når vinen skal tappes på flaske.
Harteneck kultiverer i omegnen af 10 ha. og veksler sin frugt til vine i de 3 kategorier "Pure & Orange", Pet Nat & Crémant" og "Klassik". En kollektion som efterhånden omfatter 25 forskellige vine, selvom den samlede produktion endnu ikke overstiger 80.000 flasker.
Weingut Thomas Harteneck har været en del af Løgismose familien siden oktober 2020. Du finder vores aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Baden er Tysklands sydligste og varmeste vinregion med knap 16.000 ha vinmarker. Den ligger tæt op af grænsen til Frankrig, og netop den grænse adskiller Baden fra det franske vinområde, Alsace.
Den lune, tørre kontinental klima giver gode betingelser for dyrkning af bourgognesorterne, og særligt Spätburgunder (Pinot Noir) har stor succes i Baden og skabt regionens ry for at være en af Tysklands fineste regioner for rødvin. Jordbunden er varieret med blandt andet kalksten, granit og i den varme underzone, Kaiserstuhl endda af vulkansk oprindelse.
Syd for Baden ligger det schweiziske vinområde Schaffhausen, hvorfor man også finder en del Chasselas i Baden. Grauburgunder og Weissburgunder samt Chardonnay og også bredt anvendt, og der findes også stadig en del Müller-Thürgau
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter