Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.009,80
Riesling Nussberg BIO
- 6 stk. 1.009,80
198,-
264,- pr. l.
6 stk.
1.009,80
168,30 pr stk.
Spar 178,20
Anbefalinger
Falstaff Magazin
93
Peter Moser - Juli 2023
Beskrivelse
Med al respekt for pioneren Stefan Hajszan har vinene nydt godt, af han i 2014 valgte at træde ud af rollen som vinmager for at lade Wiens ukronede vinkejser Fritz Wieninger føre projektet videre i en konstruktion, hvor vinmarkerne leasedes af Heinz Neumann og hvor Fritz Wieningers mangeårige vinmager Luis Teixeria rykkede ind i kælderen. Denne Riesling fra Nussberg er således nok engang saftig og velafbalanceret, og at det også var meget varmt i bakkerne omkring Wien i 2022, jamen det fornemmes på det nærmeste slet ikke!
Der er tale om et sammenstik af frugt fra forskellige små parceller hvor jordbunden overalt består af generøse mængder af ler, som Luis Teixeria trods et meget højt indhold af kridt kalder for “tung jord”, og han forklarer, at det overordnet skaber grundlag for en mere cremet tekstur, dybere frugt noter og så en moderat syre som gør, at fornemmelsen af mineralitet bliver mere udtalt.
Høsten er manuel og selektiv, og alle stilke er fjernet hvorefter druerne er blevet let knust, således at de kan få lov til at stå og trække aroma i nogle timer forud for presningen. Herefter får mosten får lov til at stå og bundfælde natten over inden gæringen ved moderat lave temperaturer og uden fremmede gærstammer går i gang i rustfrit stål. Den malolaktiske gæring er undertrykt, og vinen er modnet 6 måneder i tanken inden den er tappet på flaske uden klaring eller filtrering, hvilket betyder, at den også kvalificerer sig til den voksende flok af vinentusiaster, som foretrækker den veganske livsstil.
En Riesling med en moden profil og appellerende noter af ferskner og abrikoser og omme bagved også lidt mango og ananas. Ren, med strejf af moden pære og stenfrugter. Ikke så letløbende som så mange andre østrigske Riesling vine, men bestemt velsmagende og fornøjelsen bliver ikke mindre af den åbenlyse mineralitet til sidst.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer vi os naturvinsfamilien. Derfor taler vi i Løgismose ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er, som et udtryk for, hvor vidt vinen smagsmæssigt adskiller sig fra en konventionelt produceret vin, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere denne Funkiness fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika.
Producent
Weingut Hajszan-Neumann er videreførelsen af den driftige Stefan Hajszans livsværk. Oprindeligt var han kok og drev det meget respekterede Universitätsbräuhaus, men i 2000 fik han en lille vinmark foræret af en stamkunde, og det fik ham til at forfølge drømmen om også at blive vinbonde. De første vine kom til verden med hjælp fra vennerne Fritz Wieninger og Fred Loimer, men allerede i 2004 stod han på egne ben, og i en alliance med den kendte designer og vinnørd Heinz Neumann påbegyndtes opkøb af spændende parceller på byens bedst eksponerede skråninger, samtidig med at restauranten blev flyttet ud på vingården.
Fra starten var biodiversiteten et mantra, og med bistader i vinmarkerne og udtræk af kamille, røllike, brændenælde og ikke mindst hestemøg fra Lippizaner-hestene ved Hofburg, frem for kunstgødning og sprøjtegifte, blev Stefan Hajszan en pioner i Wien. I 2006 den første vinmager med det økologiske certifikat. I 2009 den første med det biodynamiske ditto og samtidig begyndte Stefan en flittig flirt med de orange vine ligesom han også indimellem ”glemte” at tilsætte svovl.
Historien om Stefan Hajszan er imidlertid også historien om et vanvittigt arbejdsraseri, og efter han var blevet far til tvillinger, valgte han i 2014 at træde ud af rollen som vinmager og i 2016 afleverede han tillige nøglerne til restauranten. Weingut Hajszan-Neumann videreføres således i dag af Wiens ukronede vinkejser Fritz Wieninger i en konstruktion, hvor vinmarkerne leases af Heinz Neumann, hvor Fritz Wieningers mangeårige vinmager Luis Teixeria er rykket ind i kælderen, og hvor den nye chef Juan Amador efter blot 3 år har hentet den 3. Michelin stjerne til restauranten.
Data & fakta:
- Druesorter: Grüner Veltliner, Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Welschriesling, Muskateller, Traminer, Zweigelt
- Praksis: Påbegynder konvertering til økologi i 2001. Første økologisk certificerede vingård i Wien 2006. Første biodynamisk certificerede vingård i Wien i 2009. Første erklærede naturvins producent i Wein i 2014. Gæring uden fremmede gærstammer, behersket eller ingen svovlanvendelse eksperimenter med modning i amfora og lang skinkontakt (orange vin) og i det hele taget lav intervention i kælderen
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 20 ha. og udelukkende frugt fra egne marker
- Årlig produktion: Omkring 90.000 flasker fordelt på 14 forskellige vine
- Certifikater: Økologisk og biodynamisk certificeret
- Relation: En del af Løgismose familien siden juni 2020
Weingut Hajszan-Neumann kom ind i Løgismose familien i juni 2020. Se de vine vi aktuel tilbyder her
"We love it natural and native. In Grinzing, likely the most traditional-rich wine district of Vienna, we work purely and passionately with a biodynamic perspective. In the vineyard, we are guided by nature, and our intensive handwork supports this respectful path. In the cellar, we work very cautiously and observe carefully - letting the wines have a completely free hand with their own development."
Luis Teixeria
Oprindelse
Region
Wien er både navnet på Østrigs hovedstad men også det vindistrikt, der næsten fuldstændig omkranser og infiltrerer byen. Det udprægede fastlandsklima med varme somre og kolde vintre, moderes til en vis grad af både Donau floden og varmen fra byen.
De ca 600 ha vinmarker tilhører DAC’en Wiener Gemischter Satz. Gemischter Satz betyder ”blandet gruppe” og indikerer en lokal specialitet baseret på et ”field blend” af grønne druesorter, dvs flere forskellige er plantet i samme vinmark, som også vinificeres sammen i samme batch. DAC regler kræver minimum 3 forskellige sorter plantet sammen og ingen sort må udgøre mere end 50%. Hvis der ikke er angivet en vinmark på, skal vinen være tør og uden præg af egetræ. Hvis der fremgår vinmarksnavn, kan der afviges herfra. Selvom appellationens vine er hvide, må der anvendes op til 15% blå druesorter. Typiske druesorter er Chasselas, Riesling, Grüner Veltliner, Traminer, Neuburger, Müller-Thürgau, Spätburgunder og Zierfandler samt en række ældre lokale sorter.
Der produceres også enkeltsortsvine, både hvide og røde, på bl.a. Grüner Veltliner, Riesling, Chardonnay, Spätburgunder og Zweigelt
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter