Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.504,50
Riesling Ried Steinberg 1.ÖTW - BIO
- 6 stk. 1.504,50
295,-
393,33 pr. l.
6 stk.
1.504,50
250,75 pr stk.
Spar 265,50
Anbefalinger
Falstaff Magazin
92-94
Peter Moser - juni 2022
Beskrivelse
Med al respekt for pioneren Stefan Hajszan har vinene nydt godt, af han i 2014 valgte at træde ud af rollen som vinmager for at lade Wiens ukronede vinkejser Fritz Wieninger føre projektet videre i en konstruktion, hvor vinmarkerne leasedes af Heinz Neumann og hvor Fritz Wieningers mangeårige vinmager Luis Teixeria rykkede ind i kælderen, og denne Riesling er et forunderligt og i 2021-årgangen også overraskende ikke helt tørt eksempel på, hvor smukt det stadig relativt nye team forvalter den gave, de har fået.
Der er tale om frugt fra skråningerne lang Oberer Reisenbergweg, der løber fra Wienerforstaden Grinzing og op mod udsigtspunktet ved Schloss Cobenzl og i hvert fald siden 13 -tallet er blevet kaldt Steinberg efter det nærliggende stenbrud. Et bjerg der nu har fået prædikatet 1. ÖTV i den østrigske vinlovning. Et prædikat der svarer til det franske Premier Cru.
Der er tale om en manuel og selektiv høst, og alle stilke er fjernet hvorefter druerne har fået lov til at stå og macerere (trække aroma) i 6 timer inden de forsigtigt er blevet presset til en most, der har fået lov til at stå og bundfælde natten over inden den er blevet forvandlet til i rustfrit stål ved moderat lave temperaturer og uden fremmede gærstammer. Vinen er efterfølgende modnet sammen med gærresterne i 6 måneder og da gærcellerne valgte at takke af inden de havde spist alt sukkeret er den tappet uden klaring, uden filtrering, men med en lille subtil restsødme, der skaber associationer til de fyldigste og bedste tyske feinherb vine.
En frugtsødme som løfter og gør frugten mere insisterende og tropisk end i tidligere årgange. Passion, mandarin, æbler og safran i et mellemfyldigt, mildt, saftigt og elegant udtryk som får en infusion af friskhed fra en flot underliggende mineralitet.
Det kan godt være det ikke var meningen, men i glasset giver i den grad mening allerede nu, og mon ikke vinen gemmer på et vidunderligt ældningspotentiale.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer vi os naturvins familien, hvor vi hos Løgismose ligesom mange andre taler vi om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvins-karakteristika.
Producent
Weingut Hajszan-Neumann er videreførelsen af den driftige Stefan Hajszans livsværk. Oprindeligt var han kok og drev det meget respekterede Universitätsbräuhaus, men i 2000 fik han en lille vinmark foræret af en stamkunde, og det fik ham til at forfølge drømmen om også at blive vinbonde. De første vine kom til verden med hjælp fra vennerne Fritz Wieninger og Fred Loimer, men allerede i 2004 stod han på egne ben, og i en alliance med den kendte designer og vinnørd Heinz Neumann påbegyndtes opkøb af spændende parceller på byens bedst eksponerede skråninger, samtidig med at restauranten blev flyttet ud på vingården.
Fra starten var biodiversiteten et mantra, og med bistader i vinmarkerne og udtræk af kamille, røllike, brændenælde og ikke mindst hestemøg fra Lippizaner-hestene ved Hofburg, frem for kunstgødning og sprøjtegifte, blev Stefan Hajszan en pioner i Wien. I 2006 den første vinmager med det økologiske certifikat. I 2009 den første med det biodynamiske ditto og samtidig begyndte Stefan en flittig flirt med de orange vine ligesom han også indimellem ”glemte” at tilsætte svovl.
Historien om Stefan Hajszan er imidlertid også historien om et vanvittigt arbejdsraseri, og efter han var blevet far til tvillinger, valgte han i 2014 at træde ud af rollen som vinmager og i 2016 afleverede han tillige nøglerne til restauranten. Weingut Hajszan-Neumann videreføres således i dag af Wiens ukronede vinkejser Fritz Wieninger i en konstruktion, hvor vinmarkerne leases af Heinz Neumann, hvor Fritz Wieningers mangeårige vinmager Luis Teixeria er rykket ind i kælderen, og hvor den nye chef Juan Amador efter blot 3 år har hentet den 3. Michelin stjerne til restauranten.
Data & fakta:
- Druesorter: Grüner Veltliner, Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Welschriesling, Muskateller, Traminer, Zweigelt
- Praksis: Påbegynder konvertering til økologi i 2001. Første økologisk certificerede vingård i Wien 2006. Første biodynamisk certificerede vingård i Wien i 2009. Første erklærede naturvins producent i Wein i 2014. Gæring uden fremmede gærstammer, behersket eller ingen svovlanvendelse eksperimenter med modning i amfora og lang skinkontakt (orange vin) og i det hele taget lav intervention i kælderen
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 20 ha. og udelukkende frugt fra egne marker
- Årlig produktion: Omkring 90.000 flasker fordelt på 14 forskellige vine
- Certifikater: Økologisk og biodynamisk certificeret
- Relation: En del af Løgismose familien siden juni 2020
Weingut Hajszan-Neumann kom ind i Løgismose familien i juni 2020. Se de vine vi aktuel tilbyder her
"We love it natural and native. In Grinzing, likely the most traditional-rich wine district of Vienna, we work purely and passionately with a biodynamic perspective. In the vineyard, we are guided by nature, and our intensive handwork supports this respectful path. In the cellar, we work very cautiously and observe carefully - letting the wines have a completely free hand with their own development."
Luis Teixeria
Oprindelse
Region
Wien er både navnet på Østrigs hovedstad men også det vindistrikt, der næsten fuldstændig omkranser og infiltrerer byen. Det udprægede fastlandsklima med varme somre og kolde vintre, moderes til en vis grad af både Donau floden og varmen fra byen.
De ca 600 ha vinmarker tilhører DAC’en Wiener Gemischter Satz. Gemischter Satz betyder ”blandet gruppe” og indikerer en lokal specialitet baseret på et ”field blend” af grønne druesorter, dvs flere forskellige er plantet i samme vinmark, som også vinificeres sammen i samme batch. DAC regler kræver minimum 3 forskellige sorter plantet sammen og ingen sort må udgøre mere end 50%. Hvis der ikke er angivet en vinmark på, skal vinen være tør og uden præg af egetræ. Hvis der fremgår vinmarksnavn, kan der afviges herfra. Selvom appellationens vine er hvide, må der anvendes op til 15% blå druesorter. Typiske druesorter er Chasselas, Riesling, Grüner Veltliner, Traminer, Neuburger, Müller-Thürgau, Spätburgunder og Zierfandler samt en række ældre lokale sorter.
Der produceres også enkeltsortsvine, både hvide og røde, på bl.a. Grüner Veltliner, Riesling, Chardonnay, Spätburgunder og Zweigelt
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter