Fakta
- 6 stk. 11.194,50
Riesling Spätlese Scharzhofberger
- 6 stk. 11.194,50
2.195,-
2.926,67 pr. l.
6 stk.
11.194,50
1.865,75 pr stk.
Spar 1.975,50
Anbefalinger
Mosel Fine Wines
97
The wine proves intense and beautifully focused on the intense
yet impeccably balanced palate. Despite all the intensity and complexity at play, the wine remains stunningly fresh and light-footed right into the finish. The minute-long aftertaste is all about deep citrusy fruits and spices. This Spätlese is an incredible success! Jean Fisch & David Rayer - Juni 2021Jancis Robinson
18,5
Michael Schmidt - Maj 2021
James Suckling
96
James Suckling - Juli 2021
Beskrivelse
Dette er den legendariske Spätlese i kultproducenten Egon Müllers portofølge af imponerende Saar-vine fra Scharzhofberg. Tysklands måske mest berømte plet på vinkortet. Intet andet sted langs Mosel, Saar eller Ruver er indholdet af rød og grå skiffer i jordbunden så markant (op til 70%), og da de 23 syd, sydsydvest vendte ha. rejser sig fra 216 til 300 med en stigningsprocent på op til 60% fanges vinden som i et storsejl med mindre fugt og større temperatursvingninger til følge.
Et ekstremt terroir som endnu engang har leveret exceptionel frugt til Egon Müllers og hans nye kældermester Heiner Bolligs, som med deres superseriøse og konservative tilgang til vinfremstillingen endnu engang begaver os med den dirrende friske syre, som er Egon Müllers særlige gave til alverdens vinelskere.
En Spätlese skabt på frugt med kun sporadiske spor af ædelt råd fra plukkernes 3. og 4. tur op og ned gennem vinrækkerne. Presning af hele drueklaser og lang langsom gæring i gamle fade uden temperaturkontrol ned til under 70g. restsukker.
Et fantastisk spektrum af modne frugter, herunder fersken, mango, ananas, pære, citron og kandiseret grapefrugt til næsen. Enorm modenhed og gnistrende renhed hånd i hånd med en nærmest vanvittig friskhed, der funkler på hele paletten på samme måde som en sleben diamant gnister i solen. En vin kan næppe blive mere legesyg end denne!
Producent
Der er vinproducenter, hvis vine er så spektakulær, at de kan tage pusten fra selv de største og allermest forkælede vinkendere. Vinene fra Egon Müller befinder sig i denne ypperste liga, og hans ædelt søde Riesling vine er da også nogle af de mest efterspurgte i verden. Sjældne, dyre, og først og fremmest utroligt gode.
Husets vine bortauktioneret regelmæssigt for fantastiske summer, der efterfølgende definerer det prisskilt, som de få heldige vinhandlere og importører, sætter på vinene. Det er dyrt, og alligevel er det en af de sikreste investeringer i vinens verden fordi udviklingspotentialet er utroligt og mængderne er små.
Det er 8,5 ha. på det berømte Scharzhofberg, der ligger et par 100 meter fra Saar-floden og 12 km. fra det sted hvor floden løber ud i Mosel, der er juvelen hos Weingut Egon Müller. Vingården blev etableret tilbage i 1797, da Jean-Jacques Koch frikøbte stedet af den franske republik. Hans datter blev senere gift med Felix Müller, og siden har ejendommen båret familienavnet Müller - de sidste 4 generationer endda Egon Müller, fordi den ældste søn for nemheds skyld har fået sin fars navn. Siden 1991 har det således været Egon Müller den IV, der har holdt legenden vitalt i live.
Det er Stefan Fobian, der er ansvarlig for vinfremstilling, og i kælderen leder man forgæves efter moderne teknologi. Alt er meget traditionelt og funderet på mange overvejelser om de forskellige høsttidspunkter, omhyggelig udvælgelse af de druer som stadig er sunde og så den største omhu når frugten skal veksles til vin. Her er ingen fremmede gærkulturer og det er efteråret der sørger for den rette temperatur i kælderen hvor det stadig er store gamle fade som regerer. Fade, der oftere repareres end erstattes, fordi smagen af eg ikke er velkommen hos Egon Müller.
I en tid hvor pendulet ellers svinger mod en mere Trocken stil i de tyske vine, holder Egon Müller uden at ryste på hånden fast i den restsüßße, som har ledt frem til verdensberømmelsen. Udviklingspotentialet i vinene er legendarisk, og selv Kabinett-vinen kan, når den er 20 år eller mere, skænkes med en elektrificerende dybde, som ikke kan beskrives med almindelige adjektiver.
Oprindelse
Region
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter