Fakta
- 6 stk. 1.524,90
2015 - Domaine Frédéric Mabileau - 0,75l
Saint Nicolas de Bourgueil Eclipse no.12 BIO
- 6 stk. 1.524,90
299,-
398,67 pr. l.
6 stk.
1.524,90
254,15 pr stk.
Spar 269,10
Anbefalinger
Decanter Magazine
93
A very enticing nose, influenced by the oak, but there are notes of dark chocolate and mint, along with dried red cherry fruit. It all hangs together rather well – a very ripe style with rich, warm, supple fruit. Great length too.. Jim Budd, Chris Kissack & Ben Llewellyn - Juni 2018
Jyllands-Posten
94+
Fuldstændig fabelagtig vin, der løber med titlen som testen bedste vin (..) Næsen er vildt besnærende; sammensat, dyb og facetteret med et mylder af let jordede, kalkede og grøntkrydrede nuancer. Stadig ganske mørk og pebret i udtrykket, men også levende og frisk med kirsebær, blomme, bark, kamfer og After Eight-chokolade. Smagen er letløbende og helstøbt med perfekt balance mellem frugt, syre, tanniner og alkohol. Fremragende madvin ligeså. 94+ Point. Morten Bundgaard - November 2020
Din Vinguide v. Thomas Rydberg
93 Testvinder
Bedste vin i test af Cabernet Franc fra Loire. April 2021
Robert Parker - The Wine Advocate
90
Stephan Reinhardt - August 2021
Beskrivelse
Eclipse er topvinen fra Frédéric Mabileau og en vin, som Frédéric kun producerer i de år hvor han vurderer, at mosten er så mørk og intens (Eclipse = formørkelse), at den unge vin kan forlige sig med mange måneder på fad. Den blev produceret første gang i 1996 på frugten fra nogle parceller, som fulgte med, da Frédéric mødte sin kommende hustru Nathalie og på et tidspunkt, hvor Frédéric var lidt på kant med sin far og derfor gik og pønsede på, at der skulle tilføjes endnu en Mabileau til de i forvejen mange Mabileau’ er, der producerede vin i landsbyen St. Nicolas de Bourgueil. Faderen har i mellemtiden ladet pensionere og Frédéric og Nathalie er nu fusioneret deres ungdomsværk med familiegården og siden 2008-årgangen (Eclipse No. 8) er denne vin produceret på frugten fra 2 små parceller med familiens ældste Cabernet Franc stokke (58-80 år gamle), der står på en ler- og kalkstensrig skråning.
Begge parceller har været certificeret økologisk siden 2010 og nu er på vej mod biodynamik. Høsten er manuel med en soignering af frugten allerede ude i vinmarken og igen i kælderen på det centrale "table de tri" inden alle stilke fjernes og druerne for at undgå pumpning føres frem til de ventende 600 liters nye demi-muids via et transportbånd. Mosten/druerne får lov til at sætte sig i et par døgn inden gæringen uden fremmede gærstammer går i gang direkte i fadene. Vinen modner 22 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes og vinen tappes på flaske uden klaring eller filtrering og med en ultralav svovl stabilisering, som aldrig overstiger vinens naturlige svovlindhold.
En af de mørkere Cabernet Franc vine fra Loire, som virkelig viser hvad druen også kan levere når det kommer til potens og udviklingspotentiale. En knytnæve i en fløjlshandske som fortjener at blive pakket ud i en karaffel gerne flere timer inden serveringen. Tæt mørk frugt som ikke lige springer op af glasset, men alligevel efter lidt tid begynder at fascinere efterhånden som nuancerne af brombær, solbær og oliven får tid til at løsrive sig fra de i øvrigt fascinerende krydderier og sødmen fra fadene. Ikke voldsom, men stofrig med en imponerende substans og struktur, som gør det spændende at fordybe sig i nuancerne, som bliver ved med at pible frem. En vin som givet også vil imponere, hvis man skulle være så heldig at møde den 15 eller 20 år efter høsten.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvins familien. Hos Løgismose taler vi ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvins-karakteristika.
Producent
Når man smager vinene fra Frédéric Mabileau forstår man til fulde den markante udmelding fra vinguruerne Jancis Robinson og Hugh Johnson, der i Den store vinbog skriver, at vinene fra Bourgueil og Saint-Nicolas-de-Bourgueil er ”helt absurd undervurderede i forhold til deres kvalitet.”
Sammen med sin kone Nathalie har Frédéric stået bag en af de mest vellykkede omlægninger fra konventionelt landbrug til bæredygtig økologisk produktion langs hele Loire-floden, og nu er de nærmest i mål med biodynamik og så ultralave mængder af svovl, at stribevis af erklærede naturvinsproducenten bliver efterladt på perronen. Og hele projektet er blevet drevet frem af det perlende gode humør, som Frédéric og Nathalie Mabileau og deres to sønner Charly og Rémy har valgt at omfavne verden med. De er bare helt nede på jorden og de skilter ikke med, at de også er superseriøse og hele tiden i arbejdstøjet.
Eller var. For nu er 4 blevet til 3. Lige før høsten i 2020 hvor alt tegnede lyst for familien Mabileau, blev de med et lammende hammerslag ramt af tragedien. Frédéric Mabileau styrtede med sin lille flyvemaskine på flyvepladsen i Saumur og døde af sine kvæstelser inden hjælpen nåede frem, og således nåede Frédéric kun at blive 53 år.
Frédéric var stjernen blandt de mange Mabileau’er i Saint-Nicolas-de-Bourgueil, og Guillaume Lapaque, den tidligere direktør for "Syndicat des vins de Bourgueil", fortæller, at han var underrettet om, at det toneangivende vinmagasin "Revue du vin de France" overvejede at give Frédéric den 3. stjerne og dermed løfte vingården op i Frankrigs absolutte elite. Denne anerkendelse er nu udsat på ubestemt tid.
Høsten i 2020 blev klaret med hjælp fra familie og de andre vinproducenter Saint-Nicolas-de-Bourgueil og i kælderen er det nu Rémy Mabileau, som skal forsøge at løfte arven efter sin far. Vi håber det lykkes således at vi også fremover kan tilbyde dejlige u-forcerede Cabernet Franc vine fra dette Domaine og nyde fornemmelsen af, at der ikke har været noget hastværk med at få vinene gjort klar, og at det bestemt heller ikke haster med at få dem nydt. Det er bare autentisk Cabernet Franc fra Loire på den allerbedste måde.
“Having visited Frédéric during harvest I have seen his dedicated approach to the picking and sorting, and I have witnessed his meticulous attention to detail first-hand. With that in mind, it is not surprising to me that he makes a range of wines of such obvious appeal. Les Rouillères is frequently delicious, bright and breezy, yet also pure and worthy of our drinking time. For more serious occasions, Eclipse offers a more potent vinous experience. Whichever cuvée you choose, however, the wines all offer top quality for their respective appellations, with pleasure aplenty in the glass”. Chris Kissack "The Winedoctor" - Marts 2017
"L'éclat de l'authentique Cabernet Franc de Loire" La Revue du vin de France #647 – Februar 2021
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
St-Nicolas-de-Bourgeuil er en AOC i den centrale del af Loire dalen i det nordlige Frankrig. Appellationen ligger indeni AOC Bourgeuil, som igen ligger indeni AOC Touraine. Klimaet er som i resten af Bourgeuil mildt. Vinstilen ligger ikke langt fra hvad man finder i Bourgeuil, men jordbunden har i Saint-Nicolas-de-Bourgeuil en smule højere indhold af sand og kalksten, lokalt kendt som ”varennes”. Vinmarksarealet er på knap 1000 ha, og Cabernet Franc er den primære druesort med små mængder Cabernet Sauvignon. Der produceres både rød og rosé, men sidstnævnte udgør blot 2% af produktionen. Vine er kendetegnet ved deres hindbærfrugt og er ofte lette til mellemfyldige med udtalt friskhed og frugtsyre. Visse udgaver har lagringspotentiale og kan udvikle stor finesse.