Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 994,50
Sauvignon Blanc Südsteiermark Jakobi
- 6 stk. 994,50
195,-
260,- pr. l.
6 stk.
994,50
165,75 pr stk.
Spar 175,50
Beskrivelse
Südsteiermark er det østrigske epicenter for Sauvignon Blanc, der begaver os med sort typiske læskende og mineralske vine, som overrasker alle dem, der endnu ikke har stukket næsen ned i denne østrigske specialitet.
En af de gode ambassadører er Gross & Gross, som samtidig er en alliance mellem de to vingårde Weingut Gross og Vino Gross. En forunderlig historie om de to brødre Johannes og Michael fra Steiermark, som forelskede sig i de to søstre Martina og Maria. De giftede sig, de fik børn, og de arbejdede under det samme tag, indtil deres investeringer i vinmarker i Štajerska ledte frem til, at Michael og Maria kunne forfølge lykken på deres egen vingård i den slovenske del af Steiermark. Og nu bruger de så Gross & Gross som et frirum - eller en legeplads om man vil - hvor der er dejlig højt til loftet, og hvor de kan fastholde og videreudvikle deres fælles projekter.
Der er tale om en tør, herligt letløbende og alligevel karakterfuld Sauvignon Blanc skabt på frugten fra 15-25 år gamle bæredygtigt kultiverede vinstokke, der står i Südsteiermarks karakteristiske vulkanske kalk og skifferrige jord. Høsten er manuel og efter en soignering af klaserne fjernes alle stilke, hvorefter druerne får lov til at udvikle den aromatiske kompleksitet i nogle timer inden den nænsomme presning. Herefter følger den langsomme gæring uden fremmede gærstammer ved lav temperatur i rustfrit stål fulgt af 5 måneders modning sur Lie frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.
Indbydende med karakteristiske, men ikke pågående Sauvignon Blanc træk. Herlige modne æbler og kvæder, friske engurter og brændenælder. Sprød, ekstremt saftig med en læskende lineær syrestruktur, som begaver vinen med en lang eftersmag.
Simpelthen flydende joie de vivre eller måske rettere ” steirische Lebensfreude pur ”opkaldt efter en af de store festdage i Steiermark og markedsført med en gammel dekorativ landmandskalender på etiketten, som oprindeligt blev udviklet til de bønder, som hverken kunne læse eller skrive, så de fik en ide om hvad det kommende år ville bringe. Her har søstrene Martina og Maria vendt kalenderen på hovedet således at det er det forgangne års vejrlig, opgaver og udfordringer som symboliseres.
Perfekt som aperitif eller sammen med retter fra det uhøjtidelige ”österreichischen Wirtshausküche”. For eksempel saftigt kyllingebryst fyldt med ost og krydderurter, en sommerlig grøntsagsrisotto eller en ferskvandsfiskesuppe med forskellige løg og fennikel.
Producent
Gross & Gross er en alliance mellem de to vingårde Weingut Gross og Vino Gross, og også en forunderlig historie om de to brødre Johannes og Michael fra Steiermark, som forelskede sig i de to søstre Martina og Maria. De giftede sig. De fik børn og de arbejdede under det samme tag, indtil deres investeringer i vinmarker i Štajerska ledte frem til, at Michael og Maria kunne forfølge lykken på deres egen vingård i Slovenien. Og nu bruger de så Gross & Gross som et frirum - eller en legeplads om man vil - hvor der er dejlig højt til loftet, og hvor de kan fastholde og videreudvikle deres fælles projekter.
De første år handlede det udelukkende om vinen Jakobi fra Südsteiermark, det østrigske epicenter for Sauvignon Blanc, opkaldt efter en af de store festdage i Steiermark og forsynet med en gammel landmandskalender på etiketten, som oprindeligt blev udviklet til analfabeter. Senere fik den selskab af en Muscat, som har fået mormoderen kælenavn og i tilgift en 100-års kalender på etiketten, som spår om fremtiden og minder vinbønderne om deres opgaver i årets løb, og til sammen er dette en af de smukkeste vingaver, man kan forestille sig.
Læg dertil at de to brødres lillesøster Veronika Mitteregger nu også er kommet med i Gross & Gross. Under sin graviditet tilbage i 2015 ærgrede hun sig over, at hun ikke kunne købe en druesaft som tilnærmelsesvis kom i nærheden af den smagsoplevelse hun mindedes, da hun som barn gik rundt og smagte på druerne i vinmarken, og hun begyndte at fantasere om en slank, ren og elegant druesaft med en smuk syre, der kunne nydes som aperitif eller gennem hele måltidet til fornøjelse for dem, der ventede sig, dem der skulle køre bil eller dem der bare ikke lige havde lyst til alkohol.
Juice eksperter blev konsulteret, og brødrene blev overtalt til at kultivere et par parceller med henblik på produktion af saft. Den første friskpressede saft fra 2018-høsten smagte vidunderligt, og med hjælp fra den nyeste teknologi der muliggjorde en ultrakort pasteurisering proces med lynhurtig opvarmning og ditto afkøling lykkedes det at bevare druerne sort typiske aromaer, således at den pasteuriserede saft stadig smagte vidunderligt!
Veronika fik med venners hjælp udviklet den smukke label og den nye druesaft kom det til at hedde Flein, som også var det kærlige kælenavn, hun havde givet sin lille datter. En sammentrækning af Fein und Klein.
Vin freaks og sommelierer, som allerede har smagt Flein er begejstrede, og i efteråret 2021 er situation den, at de 3 søskende kan sælge mere end de producerer, og at flere druer i serien og også mousserende druesaft er under opsejling.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter