Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- Spar 20% - Før 149,-,-
Toscana Bianco Villa Antinori
- Spar 20% - Før 149,-,-
119,20
198,67 pr. l.
149,-
Spar 29,80
Beskrivelse
Marchesi di Antinori er et af de få vinhuse, som har formået at forblive fokuserede på kvalitet, mens de over en 30-årig periode gennemgik transformationen fra at være et historisk og pålideligt vinhus i Firenze til at være en af de mest betydende spillerede på den italienske vinscene med en samlet produktion på adskillige millioner flasker fra 10 prestigefyldte vingårde i Toscana, Umbrien, Piemonte og Puglia.
Denne har været med på hele rejsen. Den blev første gang produceret af Niccolò Antinori tilbage i 1931, og bortset fra nogle få grafiske justeringer er etiketten forblevet den samme som dengang. Det samme kan man heldigvis ikke sige om indholdet. Her er dyrkningsarealet blevet udvidet adskillige gange efterhånden som efterspørgslen voksede. Der er blevet justeret i drueblandingen og selvfølgelig har smagsprofilen ændret sig i takt med at elektricitet, rustfrit stål og temperaturkontrol er ankommet til kælderen.
Alligevel er vinen stadig et ikon på den italienske vinscene og selvom Antinori til fulde udnytter den gavmilde rummelighed Toscana-appellationen opfatter mange stadig vinen, som noget af det mest typiske, man kan skænke i sit glas, hvis man vil opleve en god hvidvin fra Toscana. Rigtigt er det da også, at regionens klassiske grønne druer Trebbiano og Malvasia stadig spiller en rolle i drueblandingen, men lige så rigtigt er det også, at Pinot Grigio, Pinot Bianco og senest også små mængder af Riesling indgår i drueblandingen og i den grad præger vinens profil. Villa Antinori Bianco er så at sige fulgt med tiden på den fine måde.
De første Pinot Grigio druer er høstet de sidste dage i august, og derpå fulgte Pinot Bianco og Riesling i midten af september, hvorefter der blev sluttet af med de klassiske druer ugen efter. De forskellige druesorter er efter alle stilke er fjernet og efter presningen gæret hver for sig i Thermo reguleret rustfrit stål og sammenstukket til den endelige cuvée i november, som også er måneden, hvor de første Lot numre blev filtreret og tappet på flasker.
En mild dejligt blomstrende, tør og rent smagende vin, som med associationer til sprøde æbler, fersken og mandarin opererer i et rum, hvor de fleste bliver glade og hvor anvendelsesmulighederne er mange. Glimrende som aperitif, god til fisk og skaldyr og også fin sammen med sirlige stænger af sprøde rodfrugter serveret med en hjemmerørt mayonnaise smagt til med sennep, citron og frisk revet Pecorino.
Producent
Giovanni di Piero Antinori blev medlem af “Arte Fiorentina” - Firenze 's forenede vinavlere - helt tilbage i 1385, og lige siden har familien Antinori uden afbrydelser beskæftiget sig med dyrkning af druer og fremstilling af vin. 27 generationer på stribe er det foreløbig blevet til nu hvor Marchese Piero Antinori har afleveret stafetten til sin datter Albiera Antinori for at hun sammen med sine to søstre Allegra og Alessia kan løfte familiearven videre.
Og der er noget at løfte på. På godt 50 år har Piero Antinori på en visionær blanding af progressiv nysgerrighed, talent og stædighed forvandlet Chianti for altid og samtidig skabt et familieimperium, som trods voldsomt vokseværk på imponerende vis er forblevet funderet på en næsten fundamentalistisk tro på kvalitet.
Grundstenen blev lagt i 1961 via det legendariske samarbejde med den berømte vinkonsulent Giacomo Tachis. Piero Antinori kalder det den revisionistiske periode hvor forskellige vinfremstillingsteknikker, nye teknologiske muligheder og nye måder at modne vinene på blev endevendt.
Det første nybrud kom i 1968 med vinen Sassicaia, som blev skabt på de "Bordeaux" druer, som Mario Incisa della Rochetta havde plantet i Bolgheri lige efter anden verdenskrig. Siden fulgte i 1971 Tignanello som, ved at smide de grønne druer på porten og samtidig blev modnet på små franske fade, varslede den kommende revitalisering af disciplinen for Chianti Classico, og da man i 1978 havde et lille overskud af Cabernet Sauvignon druer i Tignanello marken poppede den første udgave af Solaia op.
Alle 3 vine blev tidligt verdensberømte og da Piero Antinori samtidigt opgraderede de forskellige Chianti vine fra Santa Cristina, Pèppoli og Badia a Passignano blev fundamentet skabt for en imponerende ekspansion:
1985: Første årgang fra familiens ejendom Castello della Sala i Umbrien
1990: Første årgang fra familiens ejendom Guado al Tasso i Bolgheri
1990: Første årgang fra tilkøbte La Braccesca i Montepulciano
1991: Familien overtager i samarbejde med Eduardo Matte et stutteri i Maipo Valley i Chile og forvandler det til Bodega Haras de Pirque med 150 ha. tilplantet med vinstokke.
1993: Efter grundige forundersøgelser investerer familien i 200 ha. i Napa Valley og etablerer Antica Winery.
1994: Efter 5 års partnerskab erhverves Prunotto i Piemonte
1995: Første årgang fra tilkøbte Pian della Vigne i Montalcino
1995: Første årgang fra tilkøbte Fattoria Aldobrandesca i Maremma
1998: Første årgang fra Tormaresca som forenede de 2 vingårde Tenuta Bocca di Lupo i Castel del Monte og Masseria Maìme i Salento
2007: Første årgang fra tilkøbte Tenuta Monteloro oppe i Appeninerne bag Fiesole
2007: Første årgang fra tilkøbte Fattoria Le Mortelle i Maremma
2012: Det nye imponerende vineri i Chianti Classico indvies efter 7 års planlægning og byggeri.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter