Groix & Nature har hjemme på den lille ø Groix ud for Bretagnes sydlige kyst. Øen bærer på en helt unik maritim gastronomisk arv, idet øens stolthed i mange år var en fiskeskole og hele 5 forskellige fiskekonservesfabrikker. Idag er kun Groix & Nature tilbage, som fortsat beskæftiger lokale mænd og kvinder.
De traditionelle opskrifter stammer naturligvis fra øens indbyggere og indeholder kun fisk og skaldyr leveret af lokale fiskere.