Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.402,50
Vermouth - Alfred Dry Wermut 17%
- 6 stk. 1.402,50
275,-
366,67 pr. l.
6 stk.
1.402,50
233,75 pr stk.
Spar 247,50
Anbefalinger
Vinaria
18
#1 Toplist Wermut i Vinaria - November 2020
Beskrivelse
I kølvandet på eksplosionerne i Gin-industrien og mutationerne blandt Tonic-producenterne har Vermouth - bartendernes bedste ven - fået en renæssance. De gamle brands, der har overlevet verdenskrige, finanskrak og forbudstider oplever fornyet interesse, og på toppen af dem er der nu seriøse vinbønder og destillatører der med kvalitetsvin, velbrændt druesprit og den farligt urt Artemisia Absinthium løfter den gamle aperitif vin op på et niveau som ikke tidligere er set.
En af de allerbedste nyfortolkninger kommer fra Steiermark i Østrig og det er simpelthen slik for voksne, der HAR fået trukket den søde tand ud. Med en ganske let omskrivning af Svend Gehrs legendariske speak tilbage fra den analoge tidsalder vil vi hævde, at det er genialt det her!
Malurten har oplevet side op og nedture og utallige Vermouth vidner om at det kræver kærlighed og talent at formidle dens ekstraordinære bitterhed, og her er det Alois Gölles og Manfred Tement kommer ind i billedet. De er barndomsvenner fra Klosterneuburg, gamle klassekammerater og de har fulgt hinanden on and off gennem 40 år og set hvorledes den ene blev Østrigs fornemste producent af Feine Essige og Edle Brände og den anden en af Østrigs tidligste og bedste økologiske vinproducenter.
De besluttede tilbage i 2018 (i festligt lag i øvrigt), at de sammen og "inden det blev for sent" ville udvikle deres eget take på den aperitifvin, som de begge holdt så meget af. Basen skulle være økologiske Sauvignon Blanc, Weissburgunder og Welschriesling vine fra Manfred Tement, som så skulle forstærkes af Weinbrände fra Alois Gölles og smages til med rigelige mængder malurt og komplimenterende botanika.
Efter et år med masser af smagninger, justeringer, og diskussioner af hvor megen bitterhed og tørhed de kunne slippe af sted med uden at miste balancen, kom resultatet i juli 2019. Og den nye Vermouth - eller Wermut, som de siger nede i Østrig - fik det joviale navn ALFRED, som helt enkelt er en sammentrækning af de 2 herrers fornavne (ALois og manFRED).
Vermouthen er fikseret ved 17% alkohol, og da der kun er kommet 15g. sukker med, til at løfte de aromatiske komponenter, er udtrykket tørt og så gnistrende rent, at det både er frydefuldt og imponerende. De bitre noter fra malurten står knivskarp og et øjeblik strejfer det tanken, at Alfred bestemt også må virke fremmende for fordøjelsen. Men malurtens snerpende kraft bliver kærligt omfavnet og dæmpet af de andre botanika til et udtryk med masser af struktur og karakter. Vi fastholder gerne vores parallel til Michael Laudrups scoring i de glade Mexico-dage. Dette er tør Vermouth fra den aller øverste hylde!
Botanika:
- Malurt (Wermutkraut (Artemisia absinthium))
- Kardemomme (Elettaria cardamomum)
- Timian (Thymus vulgaris)
- Fennikel (Foeniculum vulgare)
- Koriander (Coriandrum sativum)Rosenblade (Rosa)
- Appelsinskal (Citrus sinensis)
Alois Gölles & Manfred Tement
Producent
I fire generationer har familien Gölles dyrket frugt i det smukke og solrige vulkanske bakkelandskab omkring det prægtige Riegersburg Slot øst for Graz i det sydligste Østrig.
Siden midten af 1980'erne, har de specialiseret sig i fremstilling af eddiker og frugtdestillater, og det er almindeligt anerkendt, at de præsterer noget af det ypperste Østrig formår i disse 2 discipliner. Læg dertil at der blæser nye vinde i det David Gölles, den ældste af tre sønner, virkelig har skruet op for destilleringen i familiedynastiet, og det præger i den grad produktporteføljen hvor de fine eddiker og frugtbrændevine nu flankeres af både Gin, Rom og Whisky.
Respekten for og kærligheden til frugt og naturlige smagsgivere, som nærmest ligger i familiens gener, fornemmes tydeligt i alle produkterne.
I fremstillingen af eddikerne bruges kun frugt, vin, øl og druemost af den bedste kvalitet. Ingredienserne moses forsigtigt, gærer og lagrer indtil eddiken er i total harmoni. Afhængigt af hvilken type frugt Gölles arbejder med, sker den for det endelige resultat så afgørende modning enten i ståltanke eller i små egefade. Generelt lagrer eddikerne i flere år, og for de fineste typers vedkommende, der er inspiretet af de italienske balsamicoer fra Modena, er der tale om en proces, der strækker sig over 15-20 år.
De gamle kobberkedler blev installetret i 1979, og lige siden er alt spiritus blevet destilleret to gange på linje med, hvad man eksempelvis ser i Cognac. Frugtbrændevinene har længe været reference punkter inden for genren i Østrig, og "Hands on Gin" (med den geniale label), der var David Gölles indmarch på den internationale spiritus scene er blandt andet blevet tildelt en World Gin Awards og er kåret som Østrigs bedste indenfor typen London Dry Gin.
Det gav David Gölles blod på tanden og efter adskillige års forberedelse er Whisky og Rom nu også en del af det som Alois Gölles Jr., Davids far og 2. generation i familien, kalder vores ”Edle Brände”. Og det er netop hvad der er tale om. David Gölles mestrer uanset type "cuttet", hvilket fornemmes i den imponerende renhed, som alle destillaterne udstråler.
Gölles har fået så står succes med de ædle dråber at antallet af fade har rundet de 600, og i efteråret 2019 rykkede man ind i frugtkælderen under en tidligere taverna 4 km. fra Gölles, hvor der nu også er indrettet et showroom med navnet ”RUOTKER’S – house of whiskey, gin & rum“ hvor David Gölles og hans kæreste Katharina Fleck nu byder på de stærkeste oplevelser i Steiermark.
Gölles blev en del af Løgismose familien i 2010. Se de produkter vi aktuelt kan tilbyde her
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter