16/5/2022
|
Magasin 3 2022
Fransk jordbærlagkage med jordbærskum
En klassisk smagssymfoni af solmodne jordbær, flødeskum og chokolade.
Den oplagte kage til fødselsdag og fejring, og som serveret med et glas rubinrød, sød og let skummende Birbet under åben himmel sender en til det forjættede sommerland.
Ingredienser
- Kagebund
- 4 æg
- 125 g sukker
- 125 g Løgismose manitoba hvedemel eller almindelig hvedemel
- Sirup
- 200 g sukker
- 200 g vand
- Lidt rom
- Mousse
- 250 g friske jordbær
- 80 g sukker
- 3 plader husblas
- 2 dl Løgismose piskefløde 38%
- Montering
- 2 dl Løgismose piskefløde 38%
- Friske jordbær
- Evt. chokolade og ristede mandelflager
Sådan gør du
Kagebund
Pisk æg og sukker sammen til en hvid og luftig masse.
Tilsæt mel via en sigte, og vend forsigtigt rundt med en dejskraber.
Hæld blandingen ud på en bageplade dækket med bagepapir, og fordel massen jævnt på pladen.
Bag bunden i ovnen ved 200 °C i ca. 10-14 min., til den har en gylden farve.
Sirup
Bland sukker og vand i en gryde, og kog op til sukkeret smelter.
Køl blandingen af, og tilsæt rom.
Mousse
Vask jordbærrene, og skær dem i små stykker. Bland jordbær med sukker i en gryde og kog op.
Læg husblas i koldt vand, indtil den er blød. Tilsæt den udblødte husblas til jordbærgrøden.
Pisk 2 dl piskefløde til stiv flødeskum, og bland i den afkølede jordbærgrød. Tilpas mængden af flødeskum afhængig af, om du ønsker en mousse med mere eller mindre jordbærsmag.
Samling
Tag en kageform eller en kagering med en højde på maks. 8 cm.
Skær kagebunden ud, så den matcher formens størrelse. Læg et lag kagebund i bunden af kageformen. Pensl kagebunden med siruppen, smør et lag jordbærmousse ovenpå, fordel friske jordbær på moussen, og dernæst et tyndt lag jordbærmousse. Afslut med et lag kagebund penslet med sirup. Tilpas lagene efter kageformens højde.
Stil kagen på køl i minimum 3 timer eller helst natten over.
Pisk 2 dl fløde til flødeskum, og pynt lagkagen med flødeskummet enten med en sprøjtepose eller en konditorspatel.
Pynt gerne med chokolade, friske jordbær eller ristede mandelflager.
Andre forslag
Pain Perdu med Suzette Sauce og vanilje creme fraiche
Arme riddere, French toast, Pain Perdu – kært barn har mange navne.
U...
Mælkeis med smørristede kastanjer, nougatine og ahornsirup
Du kan finde dem i efterårets smukke orange skove, n...
Gammeldags æblekage
Når grenene på de krogede æbletræer er tunge med æ...
Vaniljeis
Hjemmelavet vaniljeis sprængfyldt med Løgismose vanilje høstet på øen Tahaa i ...
Blommetærte med marcipan
Galette er en fransk tærte bagt uden tærteform. I stedet rulles mørdejen direkte
Bocuse kokkens rødgrød med fløde
Vi kommer ikke uden om rødgrød med fløde, når snak...
Hjemmebagte kræmmerhuse med vaniljecreme & jordbær
De sprøde, søde og små kræmmerhuse er måske en lidt old school dessert, men ikke desto mind...
Kærnemælksfromage med råmarinerede bær
Måske en lidt gammeldags dessert, vi bedst kender ...