Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksMortensaftenJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenBestil rôtisserie-grillet kyllingBestil Coq au VinProducenter i butikken
- 6 stk. 810,90
Chardonnay Gutswein
- 6 stk. 810,90
159,-
212,- pr. l.
6 stk.
810,90
135,15 pr stk.
Spar 143,10
Anbefalinger
Vinum Weinguide Deutschland
Winzer des Jahres Baden. Vinum 2023
Beskrivelse
Vi blev pjattede, da vi i forbindelse med lanceringen 2019-årgangen opdagede, at Fritz Wassmer havde skruet ned for fadlagringen og op for charmen i denne Guts Chardonnay. Vi blev også ramt i 2021 hvor årgangens noget køligere næsten ”gammeldags” vækstbetingelser tilførte vinen en hidtil uset friskhed, og det vidunderlige er, at det her i 2022-årgangen på forunderlig vis er lykkedes at holde fast i denne friskhed. En nærmest eksotisk, men også pivfrisk Chardonnay, som virkelig viser hvad der kan ske, når producenterne vælger at træde en smule på fadbremsen, således at de saftige associationer til stenfrugter og moden citrus får lov til at folde sig ud.
Vinen kommer nu som før fra parceller på Bienenberg ved Malterdingen og fra de såkaldte Kleinterassen ovenfor Herbolzheim lidt nord for det berømte Kaiserstuhl. Da familien Wassmer har fået råd til at købe nye parceller og nu også producerer enkeltmarks Chardonnay’er fra Kenzingen Roter Berg og Staufen Schlossberg er trykket på denne Gutswein lettet, og vinen hviler nu i afslappet i sig selv. Ambitionerne om at imponere er overdraget til andre. Her gælder det ”kun” om at charmere.
Druerne er håndhøstede med en soignering i vinmarken og endnu en foran kælderen forud for presningen og gæringen i rustfrit stål. Efterfølgende "nøjes" vinen med 8 måneder i fade, der har været brugt til vingårdens nye enkeltmarksvine, inden den sammenstikkes, filtreres og tappes på flaske.
En dejlig vin hvor forbillederne tydeligvis ikke længere skal findes i Meursault og Montrachet, men derimod Maconnais. Det betyder en anderledes letsindig delikatesse og en drinkability, som Fritz Wassmer nu bygger videre på. Langt hen ad vejen er det betagende, selvom enkeltmarksvinene bestemt også begejstrer.
Prøv den for eksempel til en klassisk rejecocktail, som du løfter mod nye højder med hjemmerørt mayonnaise og ved at tage dig tid og råd til at anvende friskpillede fjordrejer og generøse mængder af dild.
Producent
Fritz Waßmer er en af kometerne på rødvinsscenen i det smukke kuperede bakkelandskab omkring det berømte Vogtsburg im Kaiserstuhl, der ligger med udsigt ned over den franske grænse med Colmer og Vogeserne som en smuk kulisse i det fjerne.
Fritz er ud af en landbrugsfamilie, og indtil han tabte sit hjerte til Pinot Noirs velsignelser i slutningen af 1990'erne, var det de fede asparges, jordbær og andre af de traditionelle landbrugsafgrøder i Baden frem for vinstokkene, der skaffede familien smør på brødet.
Det blev der lavet om på efter at Fritz i en periode havde arbejdet som volontør på selveste Domaine de la Romanée Conti. Her blev den røde Bourgogne hans skæbne, og han besluttede sig for at se om han ikke med tiden kunne skabe nogle Spätburgunder vine, der ikke blot kunne rivalisere de bedst etablerede producenter omkring Kaiserstuhl (f.eks. Franz Keller og Salwey), men også, når missionen var fuldført, kunne matche burgundisk elegance og kompleksitet fra de allerøverste skuffer.
Fritz Waßmers topvin Spätburgunder XXL 2007 løb af sted med et Decanter World Wine Award Regional Trophy, som årets bedste tyske rødvin og efterfølgende har Fritz Waßmers Spätburgunder XXL 2009 fået tildelt både det regionale og det internationale Trophy, fra samme Decanter Magazine.
Fritz Waßmer er således i dag en af de vigtige spillerede i den nye generation af tyske rødvinproducenter, der arbejder på et niveau og med en dagsorden, som næsten ingen ville have troet mulig for 20-25 år siden. Og mens det for få år siden var tyskerne, der kørte til Alsace for at tanke kvalitet, så går trafikken nu begge veje, og når det kommer til Pinot Noir er der kun få om overhovedet nogen producenter, der kan matche det bedste fra Baden.
Fritz Waßmer blev en del af Løgismose familien i foråret 2013 og du finder de vine vi aktuelt har i sortiment her
Status i de førende tyske vinguider:
EICHELMANN 2024:
"4 Sterne" ud af 5 mulige og dermed i ligaen af "Hervorragendes Weinguter"
FEINSCHMECKER 2024:
4,5 ud af 5 "F", og blandt "die besten Weingüter 2024"
GAULT & MILLAU WEINGUIDE 2024:
"Aufsteiger" og nu med "4 rote Trauben" og dermed i ligaen af "nationale Spitze"
FALSTAFF WEIN GUIDE 2024:
"4 Sterne" ud af 5 mulige
VINUM WEINGUIDE 2024:
"4,5 Sterne" ud af 5 mulige og 4 vine i top 10 i deres respektive kategorier
DEUTSCHER ROTWEINPREIS VINUM:
"1. Platz" i kategorien "Cabernet Familie"
JAMES SUCKLING 2024:
8 vine med 90+ point
Oprindelse
Region
Baden er Tysklands sydligste og varmeste vinregion med knap 16.000 ha vinmarker. Den ligger tæt op af grænsen til Frankrig, og netop den grænse adskiller Baden fra det franske vinområde, Alsace.
Den lune, tørre kontinental klima giver gode betingelser for dyrkning af bourgognesorterne, og særligt Spätburgunder (Pinot Noir) har stor succes i Baden og skabt regionens ry for at være en af Tysklands fineste regioner for rødvin. Jordbunden er varieret med blandt andet kalksten, granit og i den varme underzone, Kaiserstuhl endda af vulkansk oprindelse.
Syd for Baden ligger det schweiziske vinområde Schaffhausen, hvorfor man også finder en del Chasselas i Baden. Grauburgunder og Weissburgunder samt Chardonnay og også bredt anvendt, og der findes også stadig en del Müller-Thürgau
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter