Fakta
- 6 stk. 1.351,50
2019 - Château Mont-Redon - 0,75l
Gigondas Réserve Mont-Redon
- 6 stk. 1.351,50
265,-
353,33 pr. l.
6 stk.
1.351,50
225,25 pr stk.
Spar 238,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
89
Joe Czerwinski - Maj 2022
Jancis Robinson
16,5+
Richard Hemming MW - November 2019
Beskrivelse
Efter at de 2 familier Fabre og Abeille, der har hold sammen på hinanden og på Château Mont-Redon i 4 generationer, har valgt at gå hver til sit, er der begyndt at blæse nye vinde, og forrige år debuterede denne Gigondas Réserve Mont-Redon. Her præsenterer vi den blot 3. udgave af vinen.
Der er tale om frugt fra nogle parceller på de 2 kalkrige lieux-dits "Pallière et Pied-Gu" og "Notre-Dame-des-Pallières", der begge ligger i den nordligste del af appellationen oppe bag den lille bæk Trignon, som markerer grænsen mellem Sablet og Gigondas. De fleste vinstokke er mellem 40 og 60 år gamle og deres rødder har et veludviklet greb om den underliggende mineralitet og den garrigue, som gerne må booste enhver god Gigondas. Pierre Fabre har således haft alle forudsætninger for at komme seriøst i gang, ikke mindst fordi de 2 lieux-dits samtidigt ligger relativt højt og derfor begaver os med lidt mere nerve i frugten, end vi ellers ser i appellationen.
Høsten er manuel med en soignering af drueklaserne ude blandt vinstokkene for ikke få alt for brodne kar med op i plastikkasserne, når frugten skal transporteres de 25 km. over til vingården. Her fjernes alle stilke fra de druer, der kommer fra ”Notre-Dame-des-Pallières" hvorefter de får turen gennem Mont Redon’s berømmede optiske sorterings maskineri, mens klaserne fra "Pallière et Pied-Gu" blot soigneres endnu engang. Herefter gæres og modner henholdsvis druerne og de hele klaser fra de 2 lieux-dits på samme møde, men hver for sig. Den malolaktiske gæring afsluttes inden 60% af vinen overføres til brugte 228 liters Bourgogne fade, mens resten forbliver i tankene. De nu 4 vine modner i 3 måneder hvorefter de forenes i den endelige cuvée som modner videre i 13 måneder frem mod aftapningen på flaske.
Vinen fik allerede flotte anmeldelser hos de internationale anmeldere i debutårgangen, og da denne 3’er er den foreløbig mest charmerende skal det nok fortsætte. Simpelthen en behagelig meget fint afbalancerede Gigondas. Ikke blandt de mørkeste og voldsomste i appellationen, slet ikke, men i stedet med en dybde og længde, som mange af kollegaerne ikke er i nærheden af. Der er dejlige associationer til brombær, kirsebær og lidt senere også skovjordbær, lavendel og viol, som finder sammen med det potpourri af urter, som vi har lært at kalde garrigue.
Producent
Det er snart 40 år siden, at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont Redon og knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets særlige label Vignoble Fabre, som ellers var forbeholdt Frankrigs fineste og førende restauranter.
Lige siden har vi i Løgismose fulgt udviklingen på dette domaine, og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede over den næsten feminine elegance i vinene, som fætrene Didier Fabre og Jean Abeille i 3. generation stædigt fastholdt som stedets signatur på trods af tidens knæfald for potens og maskulin power. I efteråret 2016 kom det imidlertid til et brud, da deres børn ikke længere kunne forenes om projektet og i dag er Pierre Fabre ene om at repræsentere den 4. generation.
Vi er ikke alene om vores begejstring for Château Mont Redon. Selv Robert Parker - der ellers om nogen har været med til at iscenesætte de dunkle og muskuløse vine – overgav sig til sidst og indrømmede i 2011 at "This estate has produced some of the greatest Chateauneuf du Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top 25 wines of my lifetime), 1955 and 1961. (Wine Advocate nr. 197 i oktober 2011)".
På Château Mont Redon indså de som de første mulighederne på den store flade slette oppe bag byen Châteauneuf-du-Pape, og i løbet af et par generationer vekslede familien udstrakte arealer med lavendel og småskov til vinmarker. De oprindelige 2,5 ha. fra 1923 er i dag blevet til små 200 ha. alene i Chateauneuf du Pape (hvoraf mere end 100 ha. er i produktion), og dertil kommer betydelige besiddelser i Lirac og Côtes du Rhône, således at Château Mont Redon - når det kommer til kvalitetsvin – er gået hen og blevet den største spiller i det sydlige Rhône.
Vi er mere og mere overbeviste om, at Château Mont-Redon i disse år leverer på et niveau, som kommer til at gå over i historien. Det er store ord, ikke mindst fordi en vis Robert Parker på toppen af sin karriere noterede "This estate has produced some of the greatest Chateauneuf du Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top 25 wines of my lifetime), 1955 and 1961". Men det er der, vi er. Pierre Fabre og hans team på Mont-Redon har endnu engang begavet os med en Chateauneuf-du-Pape som begaver os med en forbløffende kombination af kraftfuldt bundtræk, elegance og umiddelbar charme.
Mont-Redon har været en del af Løgismose familien siden 1978, og vi bestræber os på altid at have adskillige årgange af de pavelige vine i sortiment. Se det aktuelle udvalg her.
"Take your time with the red Châteauneuf-du-Pape wines that fuse and blossom very slowly. The estate stands proudly on the high, galet stone strewn plateau of Mont-Redon in the North-West of the appellation. Quality has been on the rise recently, with the 2016 Châteauneuf-du-Pape red an outstanding ****** wine, taking me back to the glory days of the 1960s from here". John Livingstone-Learmonth - November 2020
"My experience with forward vintages here is that they age extremely well on their balance, so losing a few bottles in the cellar might yield some very pleasant surprises down the road." Josh Raynolds - Oktober 2021
Oprindelse