Fakta
- 6 stk. 2.269,50
2019 - Château Mont-Redon - 1,5l
Lirac - Magnum 1,5L
- 6 stk. 2.269,50
445,-
296,67 pr. l.
6 stk.
2.269,50
378,25 pr stk.
Spar 400,50
Anbefalinger
Jancis Robinson
15,5
Alistair Cooper MW - Maj 2021
Beskrivelse
Hvis du kender vinene fra Château Mont-Redon, vil du, når du får flaskerne i hånden, bemærke, at logoet har været forbi en grafiker, og at udstyret i det hele taget har fået en overhaling. Ikke noget revolutionerende, men nok til at man lige bemærker det. Efter parløb i 3 generationers valgte familien Abeille i 2016 at slå op i banen, og i dag er det så alene Pierre Fabre, som afstikker kursen og sammen med sit team er han i færd med at skærpe profilen. Ikke noget revolutionerende, men også her nok til at man fornemmer det i form af lidt større klarhed og lidt mere præcision i de enkelte vine. Og det er ikke trist når en vin, der allerede er god, bliver en lille smule bedre.
Château Mont-Redon har efterhånden fået skrabet små 20 ha. sammen på den højre bred af Rhône-floden nær landsbyen Roquemaure på et plateau, som er dækket med store afrundede sten, de såkaldte galets, magen til dem i Châteauneuf-du-Pape. Parcellerne er tilplantet med 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Mourvèdre, som også er det omtrentlige blandingsforhold i den færdige vin.
Alle druer plukkes i hånden, og der sker en sortering allerede i vinmarken, inden frugten køres de 9 km over til det nyinstallerede fuldautomatiske druesorteringsanlæg på Mont-Redon hvor der, efter stilkene er fjernet, sker yderligere en futuristisk sortering, hvor alle druer, som ikke opfylder de indkodede kvalitetsnormer, kasseres.
Vinen gærer herefter traditionelt i rustfrit stål i op til 3 uger for at sikre maksimal ekstraktion af farve og tanniner, og herefter forbliver vinen i gæringstankene, indtil den malolaktiske gæring er afsluttet. Derpå fyldes en tredjedel af vinen i 228 liters fade, mens resten forbliver i ståltankene, og efter 14 måneder foretages den endelige assemblage, som efter yderligere 2 måneder tappes på flaske efter en ganske let filtrering.
Château Mont-Redon’s Lirac har altid været en dejlig vin, og det igen i den fine endnu engang solrige 2019-årgang. Særdeles velafbalanceret med masser af finesse såvel i duften som i smagen, og trods potent alkohol stadig til den elegante side med saftige røde bær og næsten henslængte krydrede, sødmefyldte noter fra den velafstemte fadbehandling.
Server i familiens største glas sammen med for eksempel sprængte og stegte kalvebrisler med syltede løg og svampe.
Producent
Det er snart 40 år siden, at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont Redon og knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets særlige label Vignoble Fabre, som ellers var forbeholdt Frankrigs fineste og førende restauranter.
Lige siden har vi i Løgismose fulgt udviklingen på dette domaine, og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede over den næsten feminine elegance i vinene, som fætrene Didier Fabre og Jean Abeille i 3. generation stædigt fastholdt som stedets signatur på trods af tidens knæfald for potens og maskulin power. I efteråret 2016 kom det imidlertid til et brud, da deres børn ikke længere kunne forenes om projektet og i dag er Pierre Fabre ene om at repræsentere den 4. generation.
Vi er ikke alene om vores begejstring for Château Mont Redon. Selv Robert Parker - der ellers om nogen har været med til at iscenesætte de dunkle og muskuløse vine – overgav sig til sidst og indrømmede i 2011 at "This estate has produced some of the greatest Chateauneuf du Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top 25 wines of my lifetime), 1955 and 1961. (Wine Advocate nr. 197 i oktober 2011)".
På Château Mont Redon indså de som de første mulighederne på den store flade slette oppe bag byen Châteauneuf-du-Pape, og i løbet af et par generationer vekslede familien udstrakte arealer med lavendel og småskov til vinmarker. De oprindelige 2,5 ha. fra 1923 er i dag blevet til små 200 ha. alene i Chateauneuf du Pape (hvoraf mere end 100 ha. er i produktion), og dertil kommer betydelige besiddelser i Lirac og Côtes du Rhône, således at Château Mont Redon - når det kommer til kvalitetsvin – er gået hen og blevet den største spiller i det sydlige Rhône.
Vi er mere og mere overbeviste om, at Château Mont-Redon i disse år leverer på et niveau, som kommer til at gå over i historien. Det er store ord, ikke mindst fordi en vis Robert Parker på toppen af sin karriere noterede "This estate has produced some of the greatest Chateauneuf du Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top 25 wines of my lifetime), 1955 and 1961". Men det er der, vi er. Pierre Fabre og hans team på Mont-Redon har endnu engang begavet os med en Chateauneuf-du-Pape som begaver os med en forbløffende kombination af kraftfuldt bundtræk, elegance og umiddelbar charme.
Mont-Redon har været en del af Løgismose familien siden 1978, og vi bestræber os på altid at have adskillige årgange af de pavelige vine i sortiment. Se det aktuelle udvalg her.
"Take your time with the red Châteauneuf-du-Pape wines that fuse and blossom very slowly. The estate stands proudly on the high, galet stone strewn plateau of Mont-Redon in the North-West of the appellation. Quality has been on the rise recently, with the 2016 Châteauneuf-du-Pape red an outstanding ****** wine, taking me back to the glory days of the 1960s from here". John Livingstone-Learmonth - November 2020
"My experience with forward vintages here is that they age extremely well on their balance, so losing a few bottles in the cellar might yield some very pleasant surprises down the road." Josh Raynolds - Oktober 2021
Oprindelse