Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 12 stk. 2.604,-
- 1 stk. 225,-
Riesling Auslese Brauneberg Juffer-Sonnenuhr 375ml
- 12 stk. 2.604,-
- 1 stk. 225,-
310,-
826,67 pr. l.
12 stk.
2.604,-
217,- pr stk.
Spar 1.116,-
1 stk.
225,-
Spar 85,-
Anbefalinger
Mosel Fine Wines
91
A delicately creamy nose of pear, quince, apricot, honey and herbs. The wine lives from a great zesty-creamy tension on the palate which runs right into the long and nicely direct finish. Jean Fisch & David Rayer - Issue No 41 June 2018
Beskrivelse
Dette er den overbevisende Riesling Auslese fra Paulinshof’s gamle vinstokke på den midterste og stejleste del af Brauneberger Juffer, der tager sit navn efter det solur, som vinbønderne i forrige århundrede huggede ind i klippen. En hældning på op til 70 grader, eksponeringen direkte mod syd, de nøgne skiffersten og strålerne fra Mosel-flodens spejl betyder, at der her kan blive meget varmt. I august 1998 målte man således 41,2°C., hvilket er den højeste temperatur, der nogensinde er registreret i Tyskland!
Det er tale om en autentisk Auslese af høj klasse funderet på frugt plukket midt i oktober efter at sen september regn satte skub i udviklingen af botrytis. Klaserne er soigneret forud for presningen og derpå er der tale om gæring direkte i gamle 1000 liters fade uden kulturgær og andet snyd, og det leder frem til en vin med en præcision og intensitet, som vi ellers skal til Bernkasteler Doktor, Erdener Prälat, Piesporter Goldtröpfchen eller Wehlener Sonnenuhr for at opleve.
Allerede smukt guld gylden i sin nuance og derpå med en vidunderlig duft af uimodståeligt blomsterstøv, modne æbler, papaya, hvide ferskner, honning og kandiseret citrus. Derpå aromatisk og eksotisk i munden hvor ananas, abrikos og passionsfrugt bliver passet op af stikkelsbær og solmodne citroner og skaber en nærmest perfekt kombination af sødmefuld mundfylde og markant underliggende syre. En saftig, næsten legesyg Auslese hvor den tydelige mundvandsdrivende syre reducerer oplevelsen af sødme. Oliver Jüngling rammer plet når han kalder oplevelsen for "Dolce Vita pur!"
En meget anvendelig vin og ikke kun til desserter. Prøv den for eksempel til et stykke med friskpillede fjordrejer og oplev hvorledes sødme i et fast syrligt greb kan pirre i det salte køkken. Naturligvis også fin til en klassisk ikke for sød jordbærtærte eller til Crepe Suzette med lun appelsinsauce og hjemmelavet vaniljeis.
“Many 2017 wines combine the ripe delicacy of 2011 with the zesty presence of 2015. The wines have quite some concentration, a byproduct of the low yields, which gives them an imposing side. Tucked among its midst, there are wines that are among the finest we have tasted in 25 years of Mosel visits. The musts came in at rather high levels of sugar and high levels of acidity. 2017 saw plenty of botrytized selections (Auslese, BA and TBA). Overall, the Saar and Ruwer wines prove fresher and more playful than the Mosel, but there are many stunning exceptions. The true downside of this vintage are the yields: They are down significantly.” Jean Fisch & David Rayer - Juni 2018
Producent
Navnet Paulinshof kan føres helt tilbage til 936, og er knyttet til Saint Pauls kirken i Trier, der dengang ejede enorme områder langs Mosel-floden. Springer vi godt 1.000 år frem i tiden, knyttes navnet til Klaus og Christa Jungling, som overtog Weingut Paulinshof i 1969. Efter et langt og sejt træk tilhører de i dag flokken af producenter, som kappes om at blive talt med blandt de bedste i Mosel.
Og det bedste er at Klaus og Christas søn Oliver, som nu har været på banen i nogle år, har vist sig at være et naturtalent, som uden at udstille faderen formår at tilføre vinene en ekstra spændstighed og dynamik, som har fået både Falstaff, Eichelmann og Der Feinschmecker til at gribe fat i superlativerne. For eksempel skrev Falstaff i november 2022 at ”Oliver Jüngling weiß das formidable Lagenpotential in dichte und mineralisch geprägte Rieslinge umzusetzen, denen es auch nicht an Würze und Eleganz fehlt und die hervorragend reifen können.”
Fra en start med bare 2 ha. er det med tiden lykkedes for Klaus og Christa at købe nogle af de bedst beliggende vinmarker i det centrale Mosel. Heriblandt parceller på Kestener Paulinshofberger, Brauneberger Juffer, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og ikke mindst Brauneberger Kammer, som i dag er i familiens fornemme ”Alleinbesitz”. Således er der efterhånden tale om næsten 8 ha. på stejle kalkrige skråninger, hvor udbyttet aldrig er gavmildt, og dertil et par mindre prominente, men mere gavmilde ha., som leverer broderparten af frugten til familiens Gutsweine.
Klaus Jungling kaldes i dag for en pioner, som satsede på og lykkedes med at producere tørre vine, da den globale opvarmning ramte Mosel og sænkede det ellers tårnhøje syreindhold i Riesling druerne. Klaus Junglings genistreg var, at han fortolkede begrebet Trocken, så vinene ikke nødvendigvis skulle være tørre i fransk forstand, det vil sige med 1-2g. restsukker, men derimod gerne måtte komme med 4-8g. restsukker. Blot der var tilstrækkeligt med syre til stede, således at oplevelsen forblev tør, velafbalanceret og aldrig snerpende.
Weingut Paulinshof producerer således i dag en meget tilfredsstillende serie af Riesling vine funderet på det halvtørre og især det helt tørre udtryk. Ca. 75.000 flasker bliver det til fordelt på op til 25 forskellige vine, når høståret tillader produktionen af de ædelt søde vine. Og over hele linjen er der tale om friske fint balancerede vine, som alle rummer fortællingen om deres terroir og den elegance og finesse, som god Riesling gerne skulle handle om.
Weingut Paulinshof leverede de første tørre tyske vine til Løgismoses sortiment. Klaus og Christa Jungling har således været en del af Løgismose familien siden efteråret 2006. Du finder det aktuelle sortiment her.
Oprindelse
Region
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter