16/5/2024 | Magasin 3 2024
Takoyaki – japanske æbleskiver med blæksprutte
Alle kender vi julens æbleskiver med sukker og marmelade. På rejse til det vulkanske øhav Japan vil du opleve en salt version – takoyaki – en af de mest solgte streetfood i Japan.
I æbleskiven gemmer sig ingen æbler men blæksprutte, hvilket vi ynder, da det vrimler med tiarmede blæksprutter i de danske farvande. Et imponerende alternativ til saltstænger og peanuts, når årstiden er til bobler i det fri.
Ingredienser
- Æbleskiver
- 3 æg
- 300 g Løgismose manitoba hvedemel
- 1 tsk salt
- 3 spsk majsstivelse
- 2 tsk bagepulver
- 1 spsk sukker
- 1 dl rasp
- 500 g vand
- 2 forårsløg
- 3 spsk soya
- Smagsneutral olie
- 150 g forkogt ottearmet blæksprutte
- Kewpie mayo
- 1 æg
- 2 tsk dijonsennep
- 4 tsk risvinseddike
- ½ tsk salt
- 2 tsk dashi pulver
- ½ tsk sukker
- 3 dl smagsneutral olie
- Takoyakisauce
- ½ dl soya
- 1 spsk honning
- 1 spsk sesam
- 30 g ingefær
- 1 tsk dashi pulver
- 1 tsk sesamolie
- 2 spsk risvinseddike
- 1 tsk majsstivelse
- Servering
- Katsoubushi tørret og røget tunfisk (kan udelades)
- Noritang
Sådan gør du
Æbleskiver
Step 1. Skær blæksprutten ud i passende stykker, så de passer ned i æbleskivepanden.
Step 2. Pisk æg op. Bland mel, dashipulver, salt, majsstivelse, bagepulver, sukker og rasp godt sammen og vend det i æggene. Tilsæt vand og soya og rør det til en homogen masse. Snit forårsløg fint og vend i dejen. Dejen kan laves op til 24 timer før brug. Hæld dejen i en kande, så du let kan fordele den på panden.
Step 3. Smør æbleskivepanden (eller takoyakipanden, hvis du har en sådan) med lidt olie og varm op til medium varme.
Step 4. Fyld hullerne ¾ op med dej, placér et stykke blæksprutte heri og bag æbleskiven lidt ved jævn varme.
Step 5. Vend æbleskive f.eks. med en kødnål eller lille træpind, så dejen fylder formen ud. Æbleskiven må gerne være bleg – når formen har sat sig, steges de færdigt og får farve. Steg dem således 6-10 min. med jævnlig vending, så de bliver lysebrune over det hele.
Kewpie mayo
Step 1. Bland æg, sennep, risvinseddike, salt, dashi og sukker. Blend forsigtigt olie i med en stavblender. Opbevar på køl til brug.
Takoyakisauce
Step 1. Riv ingefær. Hæld alle ingredienserne i en gryde, rør sammen og giv et opkog. Stil saucen på køl indtil servering.
Servering
Step 1. Kom de to saucer på sprøjteposer og knus noritang let.
Step 2. Placér de varme takoyaki på et fad, sprøjt både kewpie mayo og takoyaki sauce henover og afslut med et drys noritang og katsuobushi.
Tip
Dashi er en umamiholdig japansk grundfond, som anvendes ligesom hønsebouillon. Du kan finde Dashi enten som pulver eller flydende i asiatiske supermarkeder.
Tip
Normalt steges takoyki i en særlig pande, men du kan sagtens anvende en æbleskivepande, som er en lille my mindre
Andre forslag
Svampe à la creme med spejlæg
Det er svært at komme uden om svampetoast, når de spiselige svampe begynder at titte op af jorden...
Tomat carpaccio
Klassisk italiensk Carpaccio består oprindeligt af...
Smagen af Touren – Croque Monseiur
Croque Monseiur – eller verdens bedste toast om man vil? Hemmeligheden bag parisertoasten e...
Friterede hyldeblomster
I juni springer hyldebusken ud med fine, hvide skærmblomster og giver tegn til, at det igen...
Taco Gobernador
Taco Gobernador har sine rødder ved Stillehavskyst...
Taco Placero – tacos med squash, avocado, feta og sprøde svær
Taco Placero serveres originalt med syltede kaktus...
Gilda
Gilda en bundtraditionel baskisk pinxto, som består af syltet chili, en oliven og en ansjos – nem...
Luksus chili cheese tops med græsk yoghurt
De smager meget bedre end dem, du kan købe for penge hos den gyldne måge.