RÅVAREFOKUS
RAMSLØG & ANDET GRØNT GULD
Den kolde årstid er snart ovre og med det indtræffer løvspring, hvor træerne og buskenes knopper bliver til dugfriske blade. Vi har samlet en smule inspiration til sankesæsonen med fokus på bladgrønt, som netop er at finde i skovbunden og snart på bøgetræet – lader du lidt være til insekterne, kan du næsten spise dig mæt i naturens spisekammer. En spiselig påmindelse om, at foråret er på vej.
RAMSLØG
De vokser vildt i skovbryn, vejkanter og hvis man er heldig i storbyens parker. Du kan dufte dem, før du ser dem, og så vidner de om, at vinteren er ovre.
De grønne blade skyder op af jorden i marts og det er de spæde blade, plukket i foråret, som smager bedst. Det er derfor nu, du skal gå på opdagelse i naturen efter både blomster og blade fra ramsløg og tilberede mad med den aromatiske urt, som vi har gjort det i omkring 6.000 år.
Forveksl ikke ramsløg med giftige liljekonvaller, hvis grønne blade ligner ramsløg. Den bedste måde at kende forskel er ved at dufte sig frem – modsat liljekonvaller har ramsløg nemlig en kraftig duft af hvidløg. Og netop associationen til hvidløg gør den anvendelig der, hvor løgsmagen er ønsket.
MAD MED RAMSLØG
Ramsløgsblade kan snittes fint og vendes i tomatsalat, bruges i vietnamesiske forårsruller, på en hvid pizza med kartoffel, erstatte purløg på røræg og æggekage, give smag til pastaretter og stegte grøntsager, blendes i pesto eller mayonnaise, give smag til smør og salt, imens blomsterne kan syltes eller bruges frisk i salater eller bages med fisk og kartofler – kun fantasien sætter grænser.
Vær dog altid påpasselig med doseringen, da ramsløg er i løgfamilien og derfor har en kraftig smag af løg og hvidløg – særligt i rå tilstand.
BØGEBLADE
Bøgen er Danmarks mest udbredte løvtræ, hvis nyudsprungne, lysegrønne blade vidner om, at det er forår, når bladene i april og maj kan plukkes og udnyttes i køkkenet. De er bløde, saftige, milde og let syrlige, når de springer ud, men udvikler senere på sæsonen garvesyre, der gør bladene seje og bitre.
MAD MED BØGEBLADE
Brug de dugfriske bøgeblade i forårssalater gerne med en mormordressing, i asiatisk inspirerede salater eller som smagsgiver i omelet. Senere hen kan du komme bøgebladene i syltelagen til agurkesalat.
SKVALDERKÅL
Skvalderkål vokser i tætte klynger i skyggen, hvor den kan blive op til en halv meter høj og kendes på sine spidse, takkede blade og skærme af små, hvide blomster.
Pluk hele planten – allerhelst når den fortsat er lille og lysegrøn, inden bladene folder sig helt ud.
Smagen giver associationer til bredbladet persille, bladselleri og gulerod med let nøddesmag og mild bitterhed, der kan minde om grapefrugt.
MAD MED SKVALDERKÅL
Brug skvalderkål i retter som frikassé og lys ragù, hvor den både kan tilberedes, men også hakkes fint og drysses på toppen.
LØVSTIKKE
Se efter store, grønne blade og opsnus en kraftig aroma, som både udseende- og duftmæssigt minder om selleri. Smager du løvstikke, vil du opleve smag af både porre, persillerod og selleri.
MAD MED LØVSTIKKE
Brug løvstikke som en del af dine suppeurter samt som smagsgiver. Et kokketip er at smide stænglerne ned med kogevandet til kartofler eller tilføje lidt blade i hjemmelavet pesto.
