VINVIDEN
GUIDE TIL VINLANDET LUXEMBOURG
Vi havde ikke lige planlagt, at Luxembourg skulle komme på skolebænken, men da vi blev begejstrede for vinene fra Domaine Gales, lå det ligesom til højrebenet. Her var der druer, som Løgismoses smagspanel - trods sammenlagt mere end 100 års erfaring – kun havde oplevet få gange, og ingen af os vidste, hvad der skete, der hvor Moselfloden også trak grænser. Det pirrede nysgerrigheden!Vi havde ikke lige planlagt, at Luxembourg skulle komme på skolebænken, men da vi blev begejstrede for vinene fra Domaine Gales, lå det ligesom til højrebenet. Her var der druer, som Løgismoses smagspanel - trods sammenlagt mere end 100 års erfaring – kun havde oplevet få gange, og ingen af os vidste, hvad der skete, der hvor Moselfloden også trak grænser. Det pirrede nysgerrigheden!
VINLANDET LUXEMBOURG
Luxembourg ligger placeret i en lille lomme med Belgien i nordvest, Tyskland i øst og Frankrig i syd. Landet er omkring 80 km langt og 50 km bredt og blot omkring 1300 ha. bruges til vindyrkning. Vinmarkerne snor sig langs de grønne og frodige områder på vestsiden af Mosel-floden, som strækker sig fra Wasserbillig i nord til Schengen i syd.
Luxembourg har en gammel vinhistorie, der spores tilbage til Romerrigets storhedstid, og kvaliteten af deres vin er høj. Alligevel støder vi sjældent på luxembourgske vine på hylderne herhjemme, og det samme er tilfældet i resten af verden, med undtagelse af naboerne i Belgien. Årsagen til dette forklares dels ved begrænset mængde udbytte og dels ved begrænset mængde eksport. I Luxembourg konsumeres det meste af vinen nemlig indenrigs.
Luxembourg har en gammel vinhistorie, der spores tilbage til Romerrigets storhedstid, og kvaliteten af deres vin er høj.
KLIMA
Luxembourgs vindyrkningsareal er mellem 300- 400 m bredt og omkring 40 km langt. Markerne ligger langs bredden af Mosel-floden, som spiller en afgørende rolle for vindyrkningen, idet at dens varmereflekterende effekt gør temperaturen i løbet af døgnet mindre varierende. Den varmende effekt forlænger perioden for en effektiv fotosyntese og er dermed vigtig for en ordentlig modningsfase for vinstokkene, der er placeret i køligere klimaer som Luxembourg.
Jordbunden i Luxembourg er alluvial og baseret på kalksten. På østsiden af Mosel-floden ligger det tyske vindistrikt Mosel, som er kendt for sin mineralske, lette Riesling-vine med lav alkohol og lavet på frugt fra vinstokke placeret på stejle skråninger med skiffer i jordbunden. Riesling er en terrior-transperant drue og jorden, som den er dyrket i, er derfor vigtig. Man skulle tro, at jordbunden var lignende på den anden side af floden i Luxembourg, men dette er altså ikke tilfældet. I stedet minder jordbundsforholdene i Luxembourg mere om forholdene i Chablis eller Champagne end i Mosel. Kalkstenen i jordbunden er en af donorerne til Luxembourg-vinenes flotte syreprofil.
VIGTIGE DRUER
På trods af vinlandets størrelse produceres en bred vifte af vintyper. Mest anerkendte er deres mousserende Cremants, tørre hvidvine og søde vine lavet som Vin du Glace (isvin) eller Vin du Paille (stråvin). Vin du Glace og Vin du Paille er vin produceret på henholdsvis druer, der har gennemlevet frostgrader, mens de har siddet på stikken, samt vin produceret på druer, der har ligget til tørring på strå. Vinene fra Luxembourg laves primært på tyske og franske druer. Mest populære er Rivaner, som vi kender som Müller-Thurgau i Tyskland, Pinot Gris, Auxerrois, Riesling, Pinot Blanc, Räifrench/Elbling, Chardonnay og Gewürztraminer. For røde vine er det Pinot Noir og dernæst St. Laurent og Gamay, som spiller de vigtigste roller. Fælles for disse druesorter er deres tidlige modningsfase, som forlænger den totale modningsperiode og gør det muligt for dem at modne færdigt i Luxembourgs forholdsvis kølige klima.
Et overordnet kendetegn for de tørre hvidvine er, at de ofte entrerer med et relativt højt syreniveau, der akkompagneres med florale og frugtige aromakategorier.
Cremant de Luxembourg produceres overvejende på Elblingdruen, hvis lokale navn er Räifrench, og som er kendt for sin markante syreprofil og moderate sukkerindhold, der gør den oplagt til mousserende vine. Et overordnet kendetegn for de tørre hvidvine er, at de ofte entrerer med et relativt højt syreniveau, der akkompagneres med florale og frugtige aromakategorier. Har vinene haft flaskelagring, kan de opleves med lidt dybere lag. Især Riesling-vinene er oplagte til at udvikle sig tertiært og dermed blotte deres famøse petroleums-karakter. De søde vine laves for det meste på Riesling, Pinot blanc, Pinot gris, Auxerroia og Gewürztraminer og er ofte aromatiske og med en syreprofil, der balancerer med sødmen. De blå druer giver lette, frugtdrevne og syrerige rødvine.
VIGTIGE OMRÅDER OG PRODUCENTER
Luxembourgs vinavl er samlet i den sydøstlige kanton Remich, som har hovedkommunerne Remich, Schengen og Wintrange. De fire vigtigste vinområder er Wellenstein, BechKleinmacher, Remich og Stadtbredimus. Der findes omkring 350 producerende vinbønder i Luxembourg. Markedet er domineret af seks kooperativer; Greiveldange, Grevenmacher, Remerschen, Stadtbredimus, Wellenstein og Wormeldange, som nu er forenet under fællessynonymet ”Vinsmoselle”. Omkring 300 af vinbønderne er underlagt kooperativerne, og det er derfor den klare majoritet af eksporten, der kommer herfra. De resterende ca. 50 vinbønder opererer selvstændigt og er derfor selv ansvarlige for produktion og distribution. En af disse er blandt andet Løgismose-producent Caves Gales, hvis parceller ligger oppe bag Wellenstein, Bech-Kleinmacher, Remich og Stadtbredimus.
LOVGIVNING OG KLASSIFIKATIONER
Det er Appellation d'Origine Protégée - Moselle Luxembourgeoise, som sikrer vinenes oprindelse i Luxembourg. Som tilføjelse til denne blev det nationale brand og kontrolorgan Marque Nationale - Appellation Contrôlée introduceret på det luxembourgske marked i 1935. Kvalitetsvurderingen foregår igennem et pointsystem, hvor vinene bliver scoret på en skala fra 12-20-point. Alt efter vinenes score bliver de kategoriseret som den laveste kategori ”Vin classé” (min. 14 point), den mellemste kategori ”Premier Cru” (min. 16 point) og den højeste kategori ”Grand Premier Cru” (min. 18 points). For at kunne benytte denne titel, er der i øvrigt krav til udbyttet af produktionen. For søde vine er det Oechsle-graden, der afgør, hvilken kategori vinen skal have. For Cremants produceret på den traditionelle metode er appellationen Cremant de Luxembourg.
MADVALG OG SERVERINGSTEMPERATUR
Vine fra Luxembourg optræder oftest med en moderat til høj syreprofil. For at skabe harmoni mellem vin og mad kan valget af mad med fordel også bære præg af syrlige elementer. Hvis vinen er tør, skal man være påpasselig med sødme i retten, da vines syre vil opfattes endnu højere og dermed have en disharmonisk mundfølelse. Som tommelfingerregel bør vin og mad have samme niveau af intensitet og volumen.
De luxembourgske hvide- og mousserende vine bør som regel serveres forholdsvis kolde på en temperatur mellem 6-8 °C. De røde vine bør også serveres relativt kolde, gerne 12-14 °C. Det samme gælder for de søde vine.
