VINVIDEN
LØGISMOSE VINSKOLE: ROSÉ
Hvordan får rosévinen sin farve, hvilke druer bruger man til rosé og kan rosé blive for gammel?
Det kræver blå druer at lave rosé. Frugtkødet, hvor mosten sidder i druer, er med ganske få undtagelser altid lyst, og ved direkte presning af druerne efter høst vil både blå og grønne druer give en hvid most. Farven sidder i skallerne og tilhører den gruppe af stoffer, der kaldes fenoler. Til gruppen af fenoler hører også tanniner, og for at fenolerne kan frigøres fra drueskindets celler, skal skallerne udblødes i mosten.
Som tommelfingerregel gælder, at jo længere tid skallerne ligger i mosten, des mørkere bliver vinen. Det skal dog medtages, at druesorter har forskelligt indhold af farvepigment, eller anthocyanin, som det hedder, og det bevirker, at ikke alle druesorter potentielt kan give lige meget farve til vinen, uanset hvor lang tid udblødningen varer. Temperaturen under udblødningen spiller også en rolle, idet højere temperatur giver kraftigere udtræk.
Når man laver rosévin, starter man som regel, som var det en rødvin, man ville lave.
Når man laver rosévin, starter man som regel, som var det en rødvin, man ville lave. Druerne afstilkes og knuses, hvorefter de pumpes op i en åben tank. Farveudtrækket starter umiddelbart herefter, og ønsker man at lave en meget lys rosévin, kræves der måske kun tre-seks timers udblødning for at opnå den ønskede farve. Skal den være til den mørke side, kræves op til 48 timers udblødning.
Når man ønsker at stoppe udblødningen, drænes tanken for most, så skaller og most separeres. Fordelen ved den korte udblødning er desuden, at tanninerne ikke frigøres lige så let som anthocyaninerne, så rosévin vil normalt ikke indeholde tanniner i nogen mærkbar grad.
Den lyserøde most gærer nu som hvidvin, typisk på ståltanke ved lav temperatur for at fremme frugtigheden og friskheden. Visse rosévine fadlagres, hvilket giver en tungere og mere krydret smagsprofil, der i højere grad bør nydes til mad.
KÆRLIGHED HAR INGEN ALDER – HELLER IKKE NOGLE ROSÉVINE
De fleste forbinder et glas rosé med de lange lyse nætter, hvor letsindigheden lurer, og hvor alt kan ske. Og den bedste myte i den forbindelse er, at de lyserøde vine ikke skal gemmes, men nydes her og nu, pivfriske og spændstige. Men det er nu ikke altid på sin plads. Sandheden? Omend at 90% af alle rosévine optimalt bør nydes indenfor et år, kan nogle gode rosévine sagtens udvikle sig og byde på endnu mere kompleksitet med lidt alder.
Særligt rosévin fra områder som Provence, Bandol eller Tavel i Frankrig, men også andre fra andre områder, som f.eks. denne østrigske "Terrassen Rosé", har ofte både struktur og syre nok til at modne smukt.
Med tiden får de mere dybde, afrundes i smagen og udvikler spændende noter af tørret frugt, krydderier og nødder.
Næste gang du står med en flaske rosé fra en tidligere årgang, så giv den en chance. Den kan overraske dig med sin elegance og kompleksitet – drop panikken over "sidste års rosé" og skænk et glas med nysgerrighed.
ROSÉVIN HOS LØGISMOSE
Rosé kan sagtens nydes året rundt, og det er der flere og flere, som gør. Dyk ned i vores udvalg af fristende rosévine.
