VINVIDEN
DRINKS-METODER
Eftersom drinks og cocktails er en blanding af flere ingredienser, spiller det en stor rolle hvordan, disse blandes sammen til den færdige drink. Her menes ikke blot hvor meget af hver men også hvordan de rent fysisk blandes med hinanden - om de rystes kraftigt med isterninger eller blot lægges ovenpå hinanden i et glas. Jeg har lavet en beskrivelse af de mest brugte metoder, som du relativt nemt kan udføre i hjemmebaren.
Sommelier og DipWSET Thilde Maarbjerg
1. juli 2018
Magasin nr. 6 2018
DRINKSMETODER
BYGGES
Ingredienserne hældes en efter en i et glas med isterninger og røres eventuelt ganske let rundt inden servering. Bruges eksempelvis hvis der er bobler i drinken fra mousserende vin eller soft drinks. Negroni og Spritz er eksempler på drinks, der bygges.
RØRES
Ingredienserne hældes i et stort glas eller kande med isterninger og røres godt rundt med en spiseske eller rørepind inden den sies over i det glas, drinken skal serveres i. Rørte drinks serveres som regel uden isterninger for eksempel en Dry Martini eller Manhattan.
RYSTES (SHAKES)
Ingredienserne hældes i en shaker med isterninger og rystes kraftfuldt i 5-10 sekunder hvorefter drinken sigtes over i det glas, den skal serveres i. Rystede drinks kan serveres straight eller on the rocks afhængig af type. Daiquiries og Margaritas er eksempler på rystede drinks.
OM ISTERNINGER
Drinks rystes aldrig med knust is, da dette fortynder for meget. Isterningerne skal gerne være store og så kolde som muligt. STRAIGHT Serveret uden isterninger. ON THE ROCKS Serveret med isterninger.
STRAIGHT
Serveret uden isterninger.
ON THE ROCKS
Serveret med isterninger.
GÅ I BAREN OG BLAND COCKTAILS MED HVER METODE
DRINK, DER BYGGES
Her twistes den populære drink Aperol Spritz i en friskere, mere læskende retning. Aperol får derfor et velfortjent hvil og erstattes med økologisk Limoncello, sammen med helt frisk, tør og økologisk Prosecco og til sidst justeret med en seriøs Tonic.
DRINK, DER RØRES
White Russian er en klassisk drink bestående af intet andet end vodka, kaffelikør og mælk. Drinken røres over is og nydes i cocktailglas – i denne version med let pisket fløde som afslutning.
DRINK, DER SHAKES
Servér French 75 som alternativ til blot Champagne. Det er en boblende, sød, syrlig cocktail, hvor gin, citronsaft og sirup shakes med isterninger og serveres i Champagneglas – naturligvis toppet med Champagne eller prosecco.